Filtrar por género

Lægen Laura

Lægen Laura

Ældre Sagen

Laura Kverneland er speciallæge i geriatri, og beskæftiger sig med aldersrelateret sygdom. Laura er nysgerrig på, hvad der sker med os, når vi bliver ældre. Og hun vil gerne finde ud af, hvordan vi kan ældes på en god, sund og stærk måde. Derfor inviterer Laura eksperter i studiet for at tale om kost, muskler, celleforandringer, hjernetræning, medicin og meget mere. Tilrettelagt og produceret af Ældre Sagen.

12 - Lægen Laura – om lindring i den sidste tid
0:00 / 0:00
1x
  • 12 - Lægen Laura – om lindring i den sidste tid

    Vi skal alle sammen dø, og det er der ingen vej udenom. For døden er en del af livet.

    Alligevel kan det være rigtig svært at tale om døden. Måske fordi vi selv er bange for at dø. Eller fordi vi ikke vil gøre vores nærmeste bekymrede.

    Men når vi nærmer os afslutningen af livet, kan det være værdifuldt at vide, hvordan man gerne vil dø, og hvor man gerne vil dø. Og hvilke former for lindring, der findes.

    Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Merete Paludan, der er specialist i palliativ medicin og ledende overlæge på palliativ afdeling, til en samtale om den sidste tid.

    Laura spørger bl.a.:

    Hvad er palliativ medicin? Hvornår giver palliation mening? Hvad er forskellen på basal palliation og specialiseret palliation? Hvorfor er det så vanskeligt at tale om den sidste tid? Hvordan kan man som pårørende åbne samtalen om døden? Hvornår giver det mening at lave et behandlingstestamente? Hvilke muligheder har man for at dø i sit eget hjem? Hvordan bliver man godkendt til at komme på hospice? Hvilke muligheder for lindring, udover medicin, findes?

    Produceret af Ældre Sagen

    Mon, 22 Jul 2024 - 1h 21min
  • 11 - Lægen Laura – om delir, en skovbrand i hjernen

    Mange ældre bliver ramt af delir, og det kan være en voldsom oplevelse.

    Delir er en akut tilstand af forvirring, som kan blive udløst af sygdom, medicin, væskemangel eller smerter.

    Når man én gang har oplevet delir  – som patient eller pårørende – kan det være skræmmende, og svært at glemme igen.

    Men hvad er delir, hvorfor bliver man ramt af det, og hvad kan man gøre ved denne tilstand?

    Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Theis Mølgaard, der er speciallæge i geriatri, til en samtale om delir. Laura spørger bl.a.:

    Hvad er delir? Hvorfor får man delir? Hvad sker der i hjernen, når man får delir? Hvor mange rammes af delir? Er der sammenhæng mellem delir og demens? Hvordan behandler man delir? Hvornår giver man medicin mod delir? Hvordan kan pårørende hjælpe? Rammer delir kun ældre mennesker? Hvad er ”stille delir”?

    Produceret af Ældre Sagen

    Fri, 28 Jun 2024 - 57min
  • 10 - Lægen Laura – om fald, balance og svimmelhed

    At miste balancen, og at falde, fylder rigtig meget især hos ældre mennesker. For et fald kan have store konsekvenser, når man er ældre og skrøbelig.

    At falde kan ikke bare føre til knoglebrud og indlæggelse, men også til angst for at falde igen.

    Men hvorfor falder man, hvordan kan man forebygge at falde og hvordan kommer man sig over angsten for at falde igen?

    Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Helene Kirkegaard Petersen, der er speciallæge i geriatri med ansvar for faldudredning, til en samtale om balance og fald. Laura spørger bl.a.:

    Hvorfor falder man? Hvilke konsekvenser kan et fald have? Hvor mange ældre falder? Hvilke grupper af ældre har størst risiko for at falde? Hvorfor bliver man svimmel? Hvad er øresten? Hvordan kan man forebygge fald? Kan man træne sin balance? Hjælper protein på balancen? Hvilke typer medicin kan øge faldrisikoen? Hvornår bliver man henvist til en faldklinik? Hvad undersøger faldklinikken? Hvordan overvinder man angsten for at falde igen? Hvilke hjælpemidler kan give tryghed?

    Produceret af Ældre Sagen

    Mon, 10 Jun 2024 - 1h 00min
  • 9 - Finder Henrik kærligheden

    Ny serie: Henrik er 77 år, fraskilt og savner at genopleve forelskelsen.

    Han leder efter en kæreste i det virkelige liv, og forsøger sig også med netdating.

    Men jagten på en ny kæreste bliver besværliggjort af indre dæmoner, der af og til dukker op – og Henrik er nervøs for, om det er for sent at finde kærligheden.

    Lyt til serien "Finder Henrik Kærligheden" her i din podcast-app - eller på www.aeldresagen.dk/podcast

    Wed, 26 Jul 2023 - 02min
  • 8 - Lægen Laura - om depression, angst, ensomhed og meget mere

    Når man bliver ældre, er der meget der kan føre til ensomhed eller depression. Perioder med sygdom, tab af ægtefællen eller partneren, en svækket fysik m.m.

    Men ældre oplever ofte, at lægen ikke har tid til at beskæftige sig med psykiske problemer, som ofte afskrives som noget, der følger med alderen.

    Hvordan griber man ensomheden an? Er det farligt at tage antidepressiv medicin? Og hvordan kan man opspore selvmordstanker hos éns nærmeste?

    Laura Kverneland har inviteret Maarten Rozing, der er speciallæge i psykiatri og aldringsforsker ved Københavns universitet. Laura spørger bl.a.:

    Bliver man mindre tilfreds med livet jo ældre man bliver? Overser læger generelt depressioner hos ældre mennesker? Hvad er de hyppigste symptomer for depression hos ældre? Hvorfor får flere kvinder end mænd en depression? Hvordan skelner man mellem en demenssygdom og en depression? Kan en depression øge risikoen for at udvikle demens – og omvendt? Hvor høj er selvmordsraten blandt ældre? Hvorfor begår flere mænd end kvinder selvmord? Hvor hyppigt forekommer angst blandt ældre? Hvornår bliver angst en sygdom? Hvad kan konsekvenserne af ensomhed være? Hvem er de meste ensomme ældre? Hvordan kan man forebygge ensomhed?
    Mon, 26 Jun 2023 - 58min
Mostrar más episodios