Filosofi

Kristian Larsen Heraklits udlægger tanker om verdens modsætningsfulde opbygning. En tanke som griber tilbage til Anaximanders tankeunivers, som blev berørt i første program. Programmerne om "Antikkens metafysik" er tilrettelagt af Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke.

Begivenheden er den centrale del i vores liv. Vi bliver født, vi går i skole, vi møder venner og kærester, vi flytter, vi dør. Vi forsøger igennem hele vores liv at fortolke og forstå begivenheden i alle dens afskygninger. Alligevel er det de færreste som tænker aktivt over hvad begivenheden i sig selv er. En af dem, som har tænkt og behandlet ’Begivenheden’ er Ole Fogh Kirkeby. Han har bl.a. behandlet det i sin...

I alle aspekter af livet disciplineres den enkelte til at leve op til et ideal, som for de fleste er uden for rækkevidde. I det tredje og sidste program, i serien om Michel Foucault, aktualiseres Foucaults tanker og de sættes i forhold til nutidige samfundsmæssige forhold og det herskende sundhedsideal. Det er lektor ved Syddansk Universitet Dag Heede, som fortæller om Foucaults tanker.

Seksualitetens historie af Michel Foucault kom aldrig i alle de bind, Foucault selv havde lagt op til. Men der kom 3, hvoraf det første –Viljen til viden- er et polemisk opgør med den måde at se seksualitet på som var fremherskende i 1976, da han skrev bogen, og som nok kan findes endnu hos folk, der aldrig har læst Foucault. Foucault har kastet et helt nyt lys over området, og det fortæller lektor ved Syddansk Universitet Dag Heede om på...

Michel Foucault (1926-1984) er en af de største tænkere i det 20. århundrede. Hans tanker bredte sig hurtigt til et hav af uddannelser i Danmark. På trods af sin tidlige død, kan man i dag ikke tage en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, uden at stifte bekendtskab med hans akademiske virke. Foucaults nomade-filosofi kom til udtryk gennem hans evindelige prøvelse og omarbejdelse af sine egne synspunkter. Foucault ville ikke fastholdes i en...

I det 3. og sidste program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi om Husserls syn på kroppen, hvad der nærmere skal forstås ved intersubjektivitet og livsverden, samt om Husserls forhold til Heidegger.

I det andet program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om forholdet mellem intentionalitet og tidslighed og om Husserls forståelse af, hvad det vil sige at være selvbevidst.

Edmund Gustav Albrecht Husserl var en tysk filosof, der levede fra 1859 – 1938. Han var  grundlægger af fænomenologien, hvilket  gjorde ham til en af det 20. århundredes største tænkere. I dette program fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om Husserls liv og om intentionalitetsbegrebets betydning for Husserls filosofi.

Aristoteles er sammen med Platon en af de mest betydningsfulde filosoffer i den antikke vestlige filosofi. Ud over at være fader til disciplinen metafysik, førstefilosofien, er han også logikkens, biologiens og poetikkens fader. I Aristoteles’ metafysik er substanslæren det helt centrale omdrejningspunkt, hvis man vil forstå Aristoteles’ anskuelse af verdens opbygning. I dette program udlægger Kristian Larsen fra Københavns Universitet de...

Platon er en af de vigtigste filosoffer i den europæiske filosofis historie. I en metafysisk sammenhæng er Platons idélære helt central og en nøgle til bedre at forstå de religiøse strømninger i den vestlige del af verden. I programmet udlægger Kristian Larsen fra Københavns Universitet den metafysiske del af Platons filosofi. Musikken i programmet er fragmenter, som er blevet overleveret fra det antikke Grækenland....

Nu skal det handle om filosofi, nærmere bestemt antikkens metafysik. Om hvordan de antikke filosoffer forestillede sig verden er bygget op, hvad der er udgangspunktet for alt som eksisterer og hvad der i det hele taget kan siges at ligge bag den virkelighed vi kan erfare med vores sanser. I fire programmer sætter Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke, sammen med Kristian Larsen fra Københavns Universitet, fokus på de metafysiske forestillinger man kan finde hos...

Den praktiske kulmination af stoikernes kosmologi, erkendelsesteori, logik og deres sprogfilosofiske landvindinger er deres etik. Den ideale skikkelse, vismanden, er i den stoiske etik kendetegnet ved sin stoiske ro. Vismanden er i kraft af sin indsigt i tilværelsens egentlige beskaffenhed i stand til at gøre sig fri af bekymringer, som ikke lader sig ændre. Et eksempel er døden. Vi skal alle dø og mange lever med forskellige former for dødsangst, selv...

Forfattere som Émile Zola, August Strindberg, Herman Bang, Karl Gjellerup, Knut Hamsun, Johannes Jørgensen, Marcel Proust, Franz Kafka, Thomas Mann og Ernst Jünger indoptog alle Arthur Schopenhauers (1788-1860) tanker i deres forfatterskab, hvilket siger noget om den enorme indflydelse Schopenhauer havde på sin samtid og langt efter sin død. Først i 2005 forelå hovedværket "Die Welt als Wille und Vorstellung" i en dansk...

Den moderne filosofi har for længst opgivet sin position som modervidenskab. I dag har fysikken overtaget mange af de spørgsmål som tidligere blev forsøgt besvaret af naturfilosoffer. Fysikeren Stephen Hawking har udtalt, at filosofien er død, men kan det virkelig passe? Er filosofien blevet overflødiggjort af den moderne videnskabs resultater som månelandingen, kortlægningen af det menneskelige genom osv. eller lever filosofien videre i...

Vi begynder nu en ny programserie om Filosofi. Tilrettelæggerne,Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke lægger ud med det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor begyndte man at filosofere? Det handler om filosofiens rolle i det antikke græske samfund og det er professor i filosofi ved CBS, Ole Fogh Kirkeby, som svarer på spørgsmålene. Hvilke værdier i det antikke græske samfund indvirkede på udformningen af den...

I det første af fire programmer i programserien "Filosofi" handler det om stoicismen. Lasse Nyeng Hemicke og Thor Eiken Mulvad taler med Troels Engberg-Pedersen, som er professor ved det teologisk fakultet på Københavns Universitet, om stoicismens forskellige faser og hvad der karakteriserer dem. Programmet giver et overblik over de centrale skikkelser i stoicismen og en forståelse for stoicismens lange indvirkning på forestillingen om hvad det vil...

I dette program udlægger professor Troels Engberg-Pedersen stoicismens syn på verden i forlængelse af sidste programs historiske gennemgang af stoicismens hovedskikkelser.    Stoikernes naturfilosofi beror på forestillingen om at verden er en materiel helhed, og at alt derfor kan indeholdes i en totalbeskrivelse af verden. Det er en kosmologi som anskuer verden som en stadig vekslen mellem aktive og passive spændinger i en uophørlig...

Thor Eiken Mulvad, Lasse Nyeng Hemicke og professor Troels Engberg-Pedersen fortsætter serien om stoicismens kosmologi. I dette afsnit taler de tre om stoicismens erkendelsesteori, logik og sprogfilosofi.  Erkendelsesteorien bygger videre på deres syn på verden og stoikernes sprogfilosofi forsøger at etablerer en relation mellem verden for sig og sproget. Med logikken mente stoikerne at de kunne indfange verden objektivt og formalisere den. Logikken...