Filtra per genere

Noget På Hjerte?

Noget På Hjerte?

Sygeforsikringen "danmark"

Vi er alle forskellige, og vi har næsten alle sammen noget på hjerte. Vi lever vidt forskellige liv med tanker, rutiner, følelser og udfordringer. I denne podcast giver vi taletid til unge som gerne vil fortælle om noget svært, som de har gået igennem eller står midt i - for så kunne det jo være, at vi kunne blive lidt klogere på hinanden. Lyt med, når vært Ida-Sophia sammen med psykolog Neela Maria Sris i hvert afsnit sidder klar til at hjælpe en gæst lidt på vej.

Podcasten er produceret af Heartbeats Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger og Emilie Westh Wold Projektleder: Emma Kjær Petersen Grafik: Mia McCaul

22 - Kronisk syg: “Jeg er fanget i en krop, som jeg ikke har lyst til at være i, og det er enorm klaustrofobisk”
0:00 / 0:00
1x
  • 22 - Kronisk syg: “Jeg er fanget i en krop, som jeg ikke har lyst til at være i, og det er enorm klaustrofobisk”

    “SKIDER DU SÅ I BUKSERNE?!” råbte en fyr til en fest, og Svea fik som så mange gange før lyst til at grave sig ned i et hul. I dette afsnit fortæller 20-årige Svea Haahr om at leve med den kroniske tarmsygdom Kolitis.

    Hun vil gerne gøre op med den berøringsangst der er omkring kronisk sygdom og akavetheden ved at snakke om toiletbesøg - især når man er kvinde. For hvorfor er det egentligt så pinligt at snakke om, når vi alle sammen gør det? Og hvordan accepterer man sin kroniske sygdom, som der ikke findes svar på, hvorfor man har fået?

    Disse spørgsmål og flere til dykker vært Ida-Sophia, huspsykolog Neela Maria Sris og gæst Svea Haahr ned i, i dagens afsnit.

    Podcasten er produceret af Heartbeats 
    Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris 
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger og Amanda H. Bahl
    Grafik: Mia McCaul

    Fri, 30 Aug 2024
  • 21 - Venne break-up: “Jeg er blevet slået op med af fyre, og det var mere smertefuldt at blive slået op med af min veninde”

    Det kan være ligeså hårdt at blive slået op med af en ven som en kæreste, sådan føltes det i hvert fald for dagens gæst 25-årige Cathrine Scharff, som flere gange har oplevet at blive ghostet eller slået op med af veninder.

    I dette afsnit handler det om noget vi allesammen på den ene eller anden måde er berørt af i vores hverdag - relationer til andre mennesker, nærmere betegnet venskaber og vennegruper. Vores venner er nemlig en vigtig del af vores liv, og derfor gør det også rigtig ondt, hvis vi føler os utilstrækkelige, afvist og valgt fra. Vi har allesammen noget med i bagagen, når vi indgår i et venskab, som har betydning for vores relation, men kan man være for forskellige i et venskab? Og hvordan kommer man over pludselig at blive slået op med af en ven?

    Det skal vi blive meget klogere på, og som altid sammen med vores huspsykolog Neela Maria Sris, der vil kaste et professionelt lys over livets dilemmaer.

    Podcasten er produceret af Heartbeats 
    Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris 
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger 
    Grafik: Mia McCaul

    Fri, 23 Aug 2024
  • 20 - Alkohol: “Når jeg drak, så følte jeg pludselig, at alle kunne lide mig, og jeg kunne ikke stoppe igen.”

    Hvorfor drikker vi så meget alkohol i Danmark? Og hvorfor er det så svært at sige nej til alkohol uden at blive stillet alle mulige spørgsmål? Det vil dagens gæst Martha Berthelsen gerne starte en samtale omkring, hun har været igennem et alvorligt misbrug, som både bestod af et overforbrug af alkohol og stoffer. Det startede, da hun som 14-årig første gang drak til en fest, og hun ikke kunne slippe rusen igen.

    I dag har Martha været ude af sin misbrug i over et år. Hør, hvad der der var vendepunktet, og hvordan det er at leve ædru i en alder af 19 år. 

    Som altid er vores huspsykolog Neela Maria Sris med til at kaste professionelt lys over livets dilemmaer.

    Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”? Så husk, at du kan få en gratis telefonisk samtale med en psykolog. Læs mere på ungelinjen.dk.

    Podcasten er produceret af Heartbeats 
    Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris 
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger 
    Grafik: Mia McCaul

    Fri, 16 Aug 2024
  • 19 - Mænd og følelser: “Jeg har mange følelser, men jeg synes, at vi lever i et samfund, hvor man som mand ikke må udtrykke dem”

    Selvom vi i de seneste år har talt mere om ‘den følsomme mand’ end tidligere, er dét at tale om følelser stadigvæk en grænse, som mange unge mænd har svært ved at krydse.

    Dagens gæst, Jonas Lindberg Hansen, manglede selv et rum for sine følelser. Han kommer fra en familie, hvor far aldrig har talt om følelser, og derfor har han også længe haft svært ved at åbne op. Sidste år blev det for meget, og han endte med at få et mentalt sammenbrud. Siden da har han arbejdet med sig selv og forsøgt at åbne mere op over for sine venner og familie. Men det er stadigvæk svært, synes han. Især i vennegruppen mangler der et rum for at kunne åbne op.

    Dagens episode handler om mænd og følelser, og som altid er vores hus-psykolog Neela Maria Sris med i studiet.

    Podcasten er produceret af Heartbeats 
    Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris 
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger og Andreas Skøtt Lenstrup
    Projektleder: Emma Kjær Petersen 
    Grafik: Mia McCaul

    Fri, 09 Aug 2024
  • 18 - Imposter syndrom: “Jeg er konstant bange for at blive afsløret i ikke at kunne finde ud af noget"

    Er jeg god nok? Og hvad tænker andre overhovedet om mig? De spørgsmål fylder inde i 25-årige Karoline Skytthe, som kæmper med det såkaldte imposter syndrom eller på dansk bedragersyndrom. Hun frygter konstant at bliver afsløret i ikke at være tilstrækkelig både socialt, på studiet og i hendes kommende arbejde. Men hvordan kan man arbejde med de følelser, og få et mere konstruktivt forhold til sin tvivl. Faktisk er det en ret udbredt tendens og op til 70% vil opleve imposter-følelser mindst en gang i livet.

    Imposter syndrom hænger på ingen måde sammen med en persons manglende evner eller talenter, så hvordan lærer man at tro på egne kompetencer og på sig selv? Det er på programmet i dette afsnit af ‘Noget på Hjerte?’, hvor vores faste psykolog Neela Maria Sris selvfølgelig også er med i studiet.

    Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”? Så husk, at du kan få en gratis telefonisk samtale med en psykolog. Læs mere på ungelinjen.dk. 
     
    Podcasten er produceret af Heartbeats 
    Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris 
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger og Mikkel Weinell  
    Projektleder: Emma Kjær Petersen 
    Grafik: Mia McCaul

    Fri, 12 Jul 2024
Mostra altri episodi