Transformator

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Sebastian Aristotelis

I denne uges Transformator
Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.
Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen.
Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.
I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.

Links

Se fotos af de to rumhabitater

Se video af undervandstesten

SAGA Space Architects

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Hanne Leth Andersen, rektor RUC
Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København
Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer
Betina Langemark, CEO Ward 24/7
Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU

I denne uges Transformator
Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?

Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.

Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.

Links

Tilmelding til Digital Tech Summit 2025

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger

I denne uges Transformator
I denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625.

Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.

Links

Se alle billederne fra rundturen

Sådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ

Tilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Morten Munk Andersen, journalist
Agnes Rønberg, journalist
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist

I denne uges Transformator
Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.

Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den.

Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.

Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.

Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.

Links

Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark

Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud

Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«

Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«

Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«

Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist
Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist

I denne uges Transformator
Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.

Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.

Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.

I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.

Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.

Links

Ny podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co.

Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert

Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina

Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi

Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring

Her er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor

I denne uges Transformator
I denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.

Links

Ødelæggende oversvømmelser kan nemt undgås

København installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser

Drivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber

Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator
I usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.

I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.
Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER

Links

Kinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser

Forsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko

Private virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?

Vært:
Christoffer Elmann Ranhauge

Medvirkende
Søren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.
Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme
Christian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.

I denne uges Transformator
Natten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes
Flyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.

Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.
En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.

Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.
For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.

Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge

Links

Se dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?

Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned

Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

Sikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland
Therese Moreau, journalist
Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator
Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.

Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.

Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.

Links

I ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima

Ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager

AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Massiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«

(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked

Apple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ditte Vinterberg Weng
Jens Ramskov

I denne uges Transformator
I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.

Links

Grin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner

Hør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer

Få overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer

Mystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her

Starliner planlægger hjemtur fredag

NASA har fundet årsag til den mystiske lyd

Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.

Vært:
Bjørn Godske
Henrik Heide

Medvirkende:
Lene Dahlquist, pressechef Ford Danmark

Links

Ford siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage

Tilmelding til Digital Tech Summit

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ingeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak

I denne uges Transformator
Nogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.

Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten.

»Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«

»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«

Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.

Links

DROPLA TECH

Dansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker

Version2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet

Værter
Peter Christian Bech-Nielsen
Henrik Heide

Medvirkende:
Advokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.

I denne episode af Transformators 2. sektion:

Der er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.
Den erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.

Links

Skoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste

Regeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation

Faktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen

Chromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik

Kan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget

Prosa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Martin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole

I denne uges Transformator
Vi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?

Det ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.

Det meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.

Links

Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider

Intelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm

Sådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø

Vært

Henrik Heide

Medvirkende

Liv Bjerg Lillevang, journalist

Laurids Hovgaard, journalist

Ditte Vinterberg Weng, journalist

Christoffer Ranhauge, journalist

Indhold

Det blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.

Transformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?

Det svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den "Aftale om et grønt Danmark" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.

Og benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.

Endelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .

Links

Danske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder

Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«

Analyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien

Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned

Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren
Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet Tænk
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

Links

En solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren

Ingeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø

Grøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar

Fisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050

Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden.

Finten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal.

De har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app'en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden.

»I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Joseph Cox, forfatter og journalist

Links

Glem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet

Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.

Noget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.

Endelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Laurids Hovgaard
Casper Brix
Bjørn Godske
FM radio med drejehåndtag

I denne uges Transformator xxx.

Links

Sommerrabat på jobannoncer

41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand

FM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage

Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:

Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.

Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.

Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.

Links

Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler

Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent

Det var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over.

Og nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine.

Og vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri.

Gør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt.

Links

Computer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk

Danske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene

FBI informerer om aktionen mod botnettet

Nicolajs computer blev kapret af internationalt hackernetværk: »Jeg hev stikket ud og slukkede min router«

Google svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar

Meta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov

Forbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Iben Yde, leder af center for operativ folkeret ved Forsvarsakademiet

Morten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade

Andreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet

Marianne Skovlund, EU journalist

Paris Marx, podcastvært

Krigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst.

Det er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine.

Det kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse.

Vi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.

Men det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til.

Links

Elendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne

Danske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear

I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet?

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Når man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine.

I starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik.

Så fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google.

Med den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere.

Her får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden:

»Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.«

»Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google.

I ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende.

Men der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne.

Links

Transformators spørgeundersøgelse

Spækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk

Forskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter

Youtube: Google keynote om nye tiltag

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o

Sammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller.

Man kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med.

Men det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT.

Men bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB.

I Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os.

Op til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen

Og så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej.

Links

Se rumvejret på SpaceWeatherLive

Derfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden

ChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger«

Kæmpe solstorm ramte danske landmænd: Maskiner gik i stå

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske

Efter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.

»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?

De fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.

Vi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.

Links

Hvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort

Fejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner

Nu flyver Boeing astronauter op til rumstationen

Software-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«

Værd at vide: Tre fisk er nok til en stime

Elektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Kristian Ranum

Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.

Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.

Links

Læs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne

Tilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink

Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.

Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.

Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.

I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.

Links

Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation

Klip: Søren Rask Petersen

Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.

Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.

I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.

I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.

Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.

Link

Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks

Mats Magnussen, journalist, Version2

Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.

I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.

Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.

I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.

I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.

Links

Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«

Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom

Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling

Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet

Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

Klip: Søren Rask Petersen

Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.

**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.

I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.

Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.

Links

Radar på dansk fregat fejler under angreb

Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere

Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund

Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda

Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske

Medvirkende:

Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor

Klip: Søren Rask Petersen

Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.

Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.

Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget.

Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.

Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste.

Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.

Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.

Links

Små elbiler nærmer sig et gennembrud

Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med

Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?

Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil

Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator

Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut

Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca

Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co.

Klip: Søren Rask Petersen

Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.

I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.

Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.

På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.

Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.

Links

Snart kan du tale til din robot

Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots

Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas

Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany

Vært: Henrik Heide

Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com

Medvirkende:

Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden

Kim Sillemann, adm. direktør, GEO

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen.

Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.

Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.

Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.

Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.

Links

Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion

Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen

ElevenLabs

BeyondWords

Tilmeld dig til V2Security

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik

Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren

Mats Magnussen, journalist, Version2

Klip: Søren Rask Petersen

I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.

Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.

Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens.

Links

Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse

Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies

Podcast: Sådan kan ufoer flyve

Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«

34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger

Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«

Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren

Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.

Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.

For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.

For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom.

Links

Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene

Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden?

Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner

Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways

Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio

Kystradiostationen OXA

Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Mats Magnussen, journalist, Version2

Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2

Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree

Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.

Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal.

Links

Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar

Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«

Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger

»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg

Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«

Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality

Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«

Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne

Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe

Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren

Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech

Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi

Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor

Klip: Søren Rask Petersen

Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.

Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.

Anden bilinvasion i historien
I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej.

Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.

Leret der lever
Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.

Links

Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere

Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler

Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?

Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler

FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander

Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma

Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren.

Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:

»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.

Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen:

»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.

»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.«

»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.

Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej
Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:

»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.

»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.«

Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio
Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.

Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere.

Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.

Links

Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming

Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming

GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum

Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen

Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio

Kystradiostationen OXA

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:

Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech

Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)

Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.

Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.

Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby.

Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.

Links

100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?

Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«

Læs mere om Dubby

Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik

Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU

Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)

Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.

For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.

Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.

Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.

Links

Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«

DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur.

Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.

Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.

Links

Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder

Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg

Hybridkrig kræver hybridskibe

TV 2 Fyn: Lindø lukker

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont.

Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:

Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t.

En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne.

En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri.

Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen.

Links

Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene

VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland

Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater

NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt

NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid

NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå

NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion

Året der gik – tilbageblik på 2023

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen

Klip: Søren Rask Petersen

Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen.

Men i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for.

Vi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille?

Links

Analyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030

Fem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring

Politiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket«

Politiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil«

Cyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet

Østjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende«

Efter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet

Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet

Karsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S

Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst.

Dernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det.

Han peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren.

TIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction.

Links

ShipTown A/S

Værd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Lars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste

Therese Moreau, journalist, Datatech

Sybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier.

Indtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen?

Europa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk?

Links

Hør hele interviewet med Lars Findsen

Chok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud

Tidslinje: OpenAI i total nedsmeltning

Analyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle

Geolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben

Sådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør

En knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Peter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital

Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA

Klip: Søren Rask Petersen

Ugens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen.

Radioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone.

Og så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning.

Med til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen.

Links

Fields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen

Akutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio

Beredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt

Tragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor

Trailer til filmen ‘Synkefri’

Transformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren.

Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030.

Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer.

Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent.

Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande.

Links

Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt

Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’

Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret'

Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)

Ingvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU

Asger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr.

På de mange videoer fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad.

Først her skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død.

Hør forskeren i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen.

Høreapparater er et dansk speciale på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste.

Det mærker man tydeligt hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen.

Links

Time: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare

Palantir Defense Solutions

WS Audiology

Få en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi

Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor

Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

Bilerne – de fleste fossile – holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte.

Mere end hver tredje bil, der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde.

Med sig havde gæsterne primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?«

I ugens Transformator nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen.

Lang var køen til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt.

Udviklingen afspejler sig også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske.

Spørgsmålet er så: Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator.

Links

Motorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse«

Elbilmessen eCarExpo 2023

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu.

Bølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst.

En helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej?

Links

Fem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå

CBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, "Five Eyes" intelligence leaders warn

Varsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer

AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech

Medvirkende:

Bente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Tore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com

Caroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut

Klip: Søren Rask Petersen

I denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum.

Men anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde.

Links

Se hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne

Ingeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech

PFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk'

Ultralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS

Eksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Sune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU

Christiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde.

Er man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder.

Det er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere.

Links

Google og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365

Version2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev

Læs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin:

Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb.

Rumfart er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende.

Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser.

Links

Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi

'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris

Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen

Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket

Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr

Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

Tilmeld dig Digital Tech Summit 2023

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov

Klip: Søren Rask Petersen

Den gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser.

Det forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation.

En anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om?

Til slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål..

Links

Den sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket

Dyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057

Solaktiviteten bryder med forudsigelserne

F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben

Pilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet.

Kritikere påpeger, at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse.

Også de persondata, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer.

Og hvis du tror, at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på.

Links

Regeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones

Teleindustrien i skarp kritik af dansk støtte til EU-forslag om overvågning af alle samtaler og sms'er: "Ubegribeligt"

Eksperter dumper regeringens opbakning til chatkontrol: »En forfærdelig ide, som ikke kan lade sig gøre«

Omfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt

Datatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge«

Region H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse«

Partier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner«

Mozillas undersøgelse af bilfirmaers datasnagen

Nissans privatlivspolitik

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje

Mette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren

Jakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030.

Det hele handler om, hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet.

Få forklaringen i podcasten, som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler.

Links

Biodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for 'beskyttet natur'

Blogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup

Besøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer

Bevægelsen Vild Med Vilje

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.

Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.

Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.

Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.

Links

Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe

Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet'

Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet

Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse

Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig

Njals Tårn-projektet

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar

Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.

Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter.

Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor.

Links

Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært

Sådan vil Google slå ChatGPT

New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.

Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus

Tilmeld dig til Digital Tech Summit her

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.

Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.

Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi.

Links

AI Power

Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation

UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet

Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje

Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.

I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.

Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.

Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.

Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.

Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?

Links

Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Bofællesskabet Sjællandsk Muld

Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark

Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen

Klip: Søren Rask Petersen

Fra redaktionen:

Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.

I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.

Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.

X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.

Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.

Links

Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven

Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det

Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'

Techmediet Radar

Ryan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens

Ryan Phillips’ hjemmeside

Ryan Phillips på Twitter - undskyld X

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate

Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.

Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming.

AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder.

Links

Erik David Johnsons blogindlæg på Version2

Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

Podcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne

Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.

Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.

Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger.

Links

Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den

Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned

RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Preben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet
Mathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.

Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.

Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.

Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.

Links

Italienere vil måle vægten af ingenting

Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen

Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.

Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028.

Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.

Links

Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies

Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang

Medvirkende:

Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring

Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens

Klip: Søren Rask Petersen

Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.

Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.

Links

Nature: How will AI change mathematics?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.

Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.

Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.

Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.

Links

Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur

Analyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri

Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende

Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«

Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen.

Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.

Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.

Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.

Links

Se Ingeniørens briefing om danske robotter som video

Rapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi

Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.

Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.

Links

Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us

It-sikkerhedskonferencen V2Security

Youtube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske

Medvirkende:

Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime

Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV

Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.

For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:

»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.

I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.

Links

DSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.

Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.

Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.

Links

Nogle artikler er muligvis ikke online endnu

Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner

Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner

Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget.

Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner.

Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.

»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.

»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.«

Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning.

Links

Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data

Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu

Den nordiske tech-tænketank

Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation

Hør hele interviewet med Thomas Bornakke

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?

Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.

Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.

Links

FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning

Mads Aarup på LinkedIn

Ilyas Dogru på LinkedIn

Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen

Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.

Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger

Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.

Links

Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel.

Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.

Links

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed

Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.

13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?

Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere?

Links

OpenAI lancerer GPT-4

Forskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«

TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer

Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier

SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig

Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices

Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode

Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.

Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.

Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Links

Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald

Andreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«

Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe

Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Jan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
Henrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF
Ole Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst
Klaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.

Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.

Links

Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort

Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år

Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide

Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.

Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link).

Links

Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs

Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed.

Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?

Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.

Links

Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene

It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«

AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go

20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet

Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.

Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.

Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.

Links

Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu

Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet

Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden

Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid

Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm

Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.

Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.

Links

Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj

Synspunkt: Stop flere målinger af PFAS

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.

Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.

I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.

Links

Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2

Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling

Nature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister

Klip: Søren Rask Petersen

Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.

Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.

I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.

Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i.

På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.

Links

Dusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier

Mads Aarup på LinkedIn

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.

I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.

Links

Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning

Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt

Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie

Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster

Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa

Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild

Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø

Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.

I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.

I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.

Links

Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer

Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.

Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.

Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.

Links

Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her

'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'

Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg

Han afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.

Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:

Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.

Links

Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars

Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer

Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige

Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv

Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.

Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.

Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.

Links

Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu

Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet

Se billeder og diagram af varmepumpesystemet

IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet

Video: Sådan virker en varmepumpe

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.

Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.

Links

Tusinder af boliger står åbne for hackere

Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«

Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast

Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere

The Dawn Project

Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI

Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis

Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden

Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.

Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.

Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.

Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.

Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.

Links

DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream

To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager

GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’

Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’

PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.

Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.

Links

Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’

Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?

Lydklip: Tante Sofies Sangfra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.

Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.

Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.

Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER

Links

Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen

Video: Se liftoff på Artemis

Ingeniørens fokus om Artemis-missionen

Blog på ing.dk: Tog til tiden

Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet

Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat

Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.

Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.

Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.

Links

OpenAI offentliggør Dall·E 2

Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«

Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde

Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.

På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.

Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.

Links

Analogiseringsstyrelsen

Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog

Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren

En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden

Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi

Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven

En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen

Klip: Søren Rask Petersen

I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.

I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.

Links

Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl

Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3

Online valgmøde på ing.dk

Foreningen Atomkraft Ja Tak

Vært: Henrik Heide

Klip: Søren Rask Petersen

Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen

I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.

Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.

EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.

Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.

Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.

Links

PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100

Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere

Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening

Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang

I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.

Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.

MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.

Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.

Links

Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage

Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream

Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader

Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID

Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«

Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy

I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.

Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark.

Links

Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det

Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få

Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden

Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER