Filtra per genere
Veloropa Podcast er for alle der elsker cykling. Vi vender aktuelle emner i cykelsporten - og ofte har vi interviews med danske og internationale cykelryttere eller gæster i studiet. Det faste panel består af vært Claus Elming, ekspert Kim Plesner og tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, måltidskasser fra HelloFresh, og det danske kosttilskud Aioss.
- 345 - 323 Den store transfergennemgang og breaking 10er news
Vi kigger på hvordan de 18 World Tour-hold har klaret sig på transfermarkedet forud for 2025-sæsonen. Og så giver vi de danske World Tour og ProTeam-ryttere karakter for deres 2024-sæson. Og sidst men ikke mindst, så inviterer vi alle vores dejlige støtter på 10er.dk til live-podcast med awardshow og julehygge med rabat hos Service Course i Kokkedal den 12. december. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 14 Nov 2024 - 1h 29min - 344 - 322 Tour-preview med Kasper Ankjærgaard
Tour de France-ruten 2025 er offentliggjort og vi har talt med vores senior-rutekorrespondent Kasper Ankjærgaard, som deler sine første tanker om ruten og muligheden for, at Jonas Vingegaard kan lave en Giro-Tour-double. Vi har også interviews med to af de danske guldvindere fra bane-VM i Ballerup, vi kigger på de danske World Tour-transfers og så får du en liste over historiens bedste Tour-ryttere. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 07 Nov 2024 - 1h 19min - 343 - 321 Guldregn på banen, sejr til Cort, Jonas til Giroen i 2025?
Det blev noget af en medaljehøst til de danske bane-ryttere ved VM i Ballerup Super Arena. Syv medaljer i alt, heraf fire af guld og to dobbelte guldvindere i skikkelse af Tobias Aagaard og Julie Leth, der ligesom Michael Mørkøv kørte sit sidste VM. Magnus Cort snuppede det sidste europæiske løb, da han vandt Veneto Classic og dermed kom bornholmeren op på 31 sejre i karrieren. Fem mindre end Jonas Vingegaard, der nu rygtes til Giroen i 2025. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tue, 22 Oct 2024 - 1h 23min - 342 - 320 Pogacar igen, Bane-VM, Rodenberg og Ineos under afvikling?
Tadej Pogacar viste sig helt så suveræn som ventet og tog sin fjerde sejr i træk i Lombardiet Rundt. Ineos-mandskabet er til gengæld ved at være en skygge af sig selv og droppede stjernen Tom Pidcock kort før start. Er det begyndelsen på enden for Ineos/Sky-regimet? VM i banecykling begynder onsdag i Ballerup Super Arena. Michael Mørkøv tager afsked på højeste niveau og vi gennemgår de mange danske medaljechancer - og har et dugfriskt interview med Frederik Rodenberg, der får comeback på 4.000 meter-holdet. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med AIOSS (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tue, 15 Oct 2024 - 1h 31min - 341 - 319 Lund vinder, Asgreen til EF, hvem kan stoppe Pogacar?
Årets sidste monument står for døren. Tadej Pogacar er kæmpefavorit efter en vild sæson, hvor mange mener, han er i færd med at ødelægge cykelsporten - eller i hvert fald trække spændingen ud af de cykelløb, han stiller op i. Kasper Asgreen starter et nyt eventyr hos EF efter vinterpausen, mens Tobias Lund tog sin sjette sejr i år i Kroatien og Mathieu van der Poel sin ottende VM-titel. Denne gang i gravel. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Fri, 11 Oct 2024 - 1h 13min - 339 - 318 Pogacars fueling strategy, ny landstræner, optakt til Emilia og Paris-Tours
Tadej Pogacar kører for første gang i VM-trøjen i weekenden, hvor han stiller til start i Giro dell'Emilia. Vi har optakt til både Emilia og Paris-Tours. Hør også om verdensmesterens specielle fueling-kommunikations-strategi og så følger vi op på sidste uges Breaking News om den nye danske landstræner. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elekttronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 03 Oct 2024 - 1h 00min - 338 - 317 Morgenmadsskade, 100 km-Pogacar og VM til Danmark
Tadej Pogacar satte søndag nye standarder for udbrud langt udefra og tangerede Eddy Merckx' bedste sæsoner, som den første rytter siden kannibalen. Med mere end 100 km igen af VM-linjeløbet i Zürich, sagde Pogacar bye-bye til de øvrige store navne. Så store resultater skaber i cykelsporten også spekulationer om vidunderbarn kontra for-godt-til-at-være sandt. Den diskussion tager vi også, ligesom vi vurderer den samlede danske VM-indsats og Elming har breaking news om en potentiel ny landstræner. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med kosttilskuddet Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 30 Sep 2024 - 1h 38min - 337 - 316 Den store VM-optakt
I weekenden køres der VM linjeløb for herrer og damer i Zürich. Vi varmer op med et kig på danskerne, favoritterne, ruten og selvfølgelig en dugfrisk Power Ranking. VM har indtil videre ikke været nogen succes for Danmark, hvor specielt Albert Philipsens styrt i juniorernes finale, var en sikker medalje, der bogstavelig talt røg i svinget. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (benyt koden hellovelo på hellofresh.dk og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Fri, 27 Sep 2024 - 1h 11min - 336 - 315 Dobbelt-Remco, Mads P-sejr og Simon-verdensmester
Remco Evenepoel er nu forsvarende olympisk mester og verdensmester i enkeltstart efter en kneben sejr over Filippo Ganna på en guldcykel med visse startproblemer. Mads P vandt sin sejr nummer 46 i Luxembourg Rundt, hvor Mattias Skjelmose styrtede, men meldes klar til VM. Og så blev Simon Andreassen verdensmester på maraton-distancen i MTB. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med kosttilskuddet Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 23 Sep 2024 - 1h 21min - 335 - 314 Den forkerte belgier, Pogacar vinder igen, Mads Würtz-interview
Danmark kørte egentlig et flot, offensivt EM, men måtte se belgierne løbe med sejren, da Tim Merlier lidt overraskende vandt foran Olav Kooij. Tadej Pogacar fik comeback efter Tour de France og sejrede for anden gang i Montreal, mens Michael Matthews fik sin tredje sejr i Quebec. Onsdag starter Luxembourg Rundt, hvor danskerne traditionelt gør det godt, men kan nogen fravriste formstærke Marc Hirschi sejren? Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 16 Sep 2024 - 1h 00min - 334 - 313 EM-optakt, Pogacar får comeback, Jonas til Giroen?
EM står for døren, ja faktisk er enkeltstarterne allerede kørt med sejre til Affini og Kopecky, og i weekenden gælder det så linjeløbene, hvor Mads P nok er det bedste bud på en medalje. Tadej Pogacar får comeback i de benhårde World Tour-løb i Canada og så siger rygtet, at Jonas Vingegaard lurer på at køre Giro d'Italia næste år. Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 12 Sep 2024 - 1h 13min - 333 - 312 Den store Vuelta-afslutning
Vuelta Espana er slut. Primoz Roglic vandt samlet, Ben O'Connor bevarede sin podieplads og Mattias Skjelmose sikrede sig både ungdomstrøjen og en plads i top-5. Vi kigger tilbage på en afvekslende Grand Tour med flere gennembrud, dobbeltsejre til Mr. Dunbar og omsider en enkeltstartssejr til Stefan Küng. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 09 Sep 2024 - 1h 26min - 332 - 311 Skjelmose i topform, gule kort, tidsstraf og Vuelta-åbenbaring
Mattias Skjelmose nærmer sig den hvide ungdomstrøje i Vueltaen, hvor Ben O'Connor efterhånden har sat hele sit store forspring overstyr til Primoz Roglic. Pablo Castrillo har fået sit helt store gennembrud for det lille Kern-Pharma mandskab og har nu to Vuelta-bjergetaper på sin palmares i en alder af blot 23 år. Tim Wellens vandt Renewi Tour for fjerde gang i karrieren, mens Søren Kragh skifter til Lidl-Trek. Veloropa Podcast præsenteres af Factormeals (Gå ind på factormeals.dk/veloropa40 og brug koden veloropa40) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 02 Sep 2024 - 1h 06min - 331 - 310 Kup på kup i vild Vuelta, tredobbelt sejr til Mads P
Vuelta a Espana er gået hen og blevet et rent cowboyder-løb, hvor først Ben O'Connor og derefter Adam Yates og Richard Carapaz har forsøgt at kuppe sig ind i klassementet, der nu er helt åbent inden de sidste to uger af løbet. Mads P vandt to etaper og den samlede sejr i Tyskland Rundt og nærmer sig dermed Rolf Sørensens danske rekord på 51 sejre. Vi kigger frem mod de kommende etaper i Vueltaen og det stærkt besatte Renewi Tour, der starter onsdag med blandt andet Mathieu van der Poel på startlisten. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 26 Aug 2024 - 1h 22min - 330 - 309 Gøglerfejringer, fire danske sejre og Roglic i kontrol
Fire danske sejre er det blevet til siden sidst, de to af dem af Tobias Lund Andresen, som endda gøglerfejrede en tredje sejr. Jonas Vingegaard strøg til tops i Polen, mens U/23-europamester Henrik Pedersen er i spidsen for ungdommens Tour de France, Tour de l'Avenir efter sejr på mandagens etape. I Vuelta a Espana har Primoz Roglic taget kontrollen med en sejr på den første bjergetape, efter overraskelsen Lennert van Eetvelt gøglerfejrede for tidligt... Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden Hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tue, 20 Aug 2024 - 1h 14min - 329 - 308 Vuelta-optakt, Cort-sejr og quiz uden samtykke
Magnus Cort vandt på Kiddesvej, men måtte lige nøjagtigt se Arnaud De Lie snuppe førertrøjen i PostNord Danmark Rundt, som nu ser ud til at blive afgjort på bonussekunder på de tre resterende etaper. Lørdag starter Vuelta a Espana i et supermarked i Portugal. Vi kigger på favoritterne, ruten, danskerne, sprinterne og ryttere du måske skal holde et ekstra vågent øje med i årets sidste Grand Tour. Der var også dramatik i kvindernes Tour de France og så forsvarede Jonas Vingegaard sin gule førertrøje i Polen Rundt. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 15 Aug 2024 - 1h 21min - 328 - Holdet.dk Vuelta Special 2024
Traditionen tro kigger vi på favoritter, danskere, sprintere, enkeltstartsspecialister og luringer til Vueltaspillet på holdet.dk. Få inspiration til hvem du skal have med på netop dit hold og hvordan du taktisk kommer bedst fra start, når årets Vuelta starter i Portugal på lørdag. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Holdet.dk
Tue, 13 Aug 2024 - 37min - 327 - 307 Sejr til Cort, skuffende OL - optakt til Danmark Rundt
Magnus Cort kom i den grad tilbage på sejrskurs, da han snuppede både sidste etape og den samlede sejr i Arctic Race of Norway. Til gengæld blev det kun til en enkelt medalje ved OL, nemlig en bronze til Michael Mørkøv og Niklas Larsen i parløb. Vi samler op på hele den danske OL-indsats. Og så kigger vi frem mod denne uges PostNord Danmark Rundt, hvor Cort er blandt favoritterne til den samlede sejr. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (benyt koden Hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 12 Aug 2024 - 1h 32min - 326 - 306 Dobbelt-Remco og skuffede danskere - nye medaljechancer på banen
Landevejsløbene ved OL blev en stor dansk skuffelse. Mikkel Bjergs 10. plads på herrernes enkeltstart viste sig at blive den bedste danske placering for både damer og herrer på de parisiske landeveje. Uheldige punkteringer, tvivlsom taktik og et stærkt belgisk mandskab kom i vejen for Mads P's gulddrømme i linjeløbet, hvor Remco Evenepoel tog sin anden guldmedalje efter også at have vundet enkeltstarten. I næste uge gælder det så medaljejagt på banen og her har Danmark gode chancer for at tage lidt metal med hjem fra den franske hovedstad - både når det gælder herrer og damer. Vi har talt med to af de danske medaljehåb, Rasmus Lund og Niklas Larsen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power (avis.power.dk) og sommerhusudlejning fra Novasol (novasol.dk/husejere)
Sun, 04 Aug 2024 - 1h 44min - 325 - 305 Den store Tour de France-opsamling
Touren er slut. Tadej Pogacar generobrede tronen fra Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel ramte podiet i sin første Tour de France. Vi samler op på weekendens afgørende etaper, der er interviews med fem af de danske Tour-ryttere, vi kigger på overraskelser, skuffelser, giver danskerne karakterer og sætter både Pogacar og duellen mellem Pogacar og Vingegaard i historisk perspektiv. Og så kigger vi også frem mod OL-linjeløbet den 3. august, som Tadej Pogacar netop har meldt afbud til. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Hello Fresh (brug koden HF Veloropa på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 22 Jul 2024 - 2h 04min - 324 - 304 Mystiske Mou, cigaretter til Jonas og Fictors fine sejr
Der søges mange steder efter en forklaring på, hvordan Tadej Pogacar har kunnet forbedre sine præstationer med 10% i bjergene i dette års Tour de France. Blandt de mere kuriøse indslag på de sociale medier finder vi "Mou", der påstår at have adgang til Pogacars træningsfiler og indgående kendskab til hans metoder. En anden historie, der kom op til overfladen efter Pyrenæerne, er om inhalering af kulilte kan have magiske indvirkninger på en cykelrytters præstationer? På landevejen fik udbryderne lov at lege lidt med i denne uge, hvilket resulterede i sejre til så forskellige ryttere som Richard Carapaz og Victor Campenaerts. Og så har Elming og Djurhuus været en tur i det franske for at følge 17. etape - vi kigger desuden frem mod de afsluttende bjergslag og enkeltstarten i Nice. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Novasol sommerhusudlejning (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 18 Jul 2024 - 1h 34min - 323 - 303 Har historisk hurtige Pogacar slået Vingegaard knock-out?
Det ikke som vi danskere havde håbet, da Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar udkæmpede endnu et slag i Pyrenærne i weekenden. Sloveneren tog begge stik hjem med to etapesejre og har nu mere end tre minutter ned til sin danske rival inden den tredje og sidste uge af Tour de France. Men hvad skal Vingegaard så gøre for at stoppe Pogacar i Alperne? Vel at mærke en Pogacar, der på Plateau de Beille slog Marco Pantanis rekord fra 1998 med mere end tre minutter og satte en helt ny standard for præstationer i de høje bjerge. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 15 Jul 2024 - 1h 38min - 322 - 302 Jonas til Pyrenæerne med selvtillid - Roglic i tovene
Jonas Vingegaard præsterede en af de vildeste danske afslutninger nogensinde på en Tour de France-etape, da han onsdag vandt 11. etape af årets Tour en halv hjulbredde foran ærkerivalen Tadej Pogacar, som ellers havde efterladt danskeren distanceret på den værste af finalestigningerne. Vi taler om sejren og om hvilke perspektiver den giver for resten af årets Tour de France, hvor rytterne i weekenden bevæger sig ind i Pyrenæerne. Desværre måtte vi også sige farvel til endnu to danskere; Michael Mørkøv og - efter udsendelsen var optaget - Søren Kragh Andersen. Dermed er blot fire af de otte startende danskere stadig med i Touren. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), måltidskasser fra Hello Fresh (brug koden HF Veloropa på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 11 Jul 2024 - 1h 31min - 321 - 301 Grus-spektakel, Remcos kugler og Mads P-exit
Søndagens grusetape blev nok højdepunktet for mange fans og TV-seere i en i øvrigt dramatisk og afvekslende første uge af Tour de France. Men der var delte meninger om både etapens berettigelse og om taktikken undervejs. Mads P måtte desværre udgå af Touren efter sit styrt - og så endda i lørdags på Mads P-dag, der i stedet blev præget af et langt soloudbrud af Jonas Abrahamsen og en ny etapesejr til Biniam Girmay. Vi kommer også ind på Michael Mørkøvs netop annoncerede karrierestop og en ung nordmands tragiske dødsfald i Østrig Rundt. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), sommerhusudlejning fra Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 08 Jul 2024 - 1h 48min - 320 - 300 Cavendish historisk, Mads P styrtet og Jonas under pres
En historisk Tour er i disse dage ved at udspille sig for øjnene af os. Onsdag blev en af de helt store rekorder slået, da Sir Mark Cavendish minsandten vandt sin 35. etapesejr i Tour de France og dermed overgik selveste Eddy Merckx. Mens Cavendish jublede over sin rekord, lå Mads P ude i banden efter at være styrtet på 5. etape. Danskeren forsøger dog at kæmpe sig tilbage, efter han - undskyld udtrykket - var snublende nær en erobring af den grønne pointtrøje. På bjergetapen over Galibier satte Tadej Pogacar med et angreb tæt på toppen Jonas Vingegaard under pres på nedkørslen og lagde til slut 50 sekunders afstand til danskeren i klassementet inden fredagens spændende enkeltstart i Bourgogne. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental (continental-tires.com/dk), Hello Fresh (hellofresh.dk - brug koden HF Veloropa) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Thu, 04 Jul 2024 - 1h 44min - 319 - 299 Jonas i kontrol, Casper P ude, Carapaz i gult
Det har været en Tour-åbning ud over det sædvanlige. Første gang det store franske etapeløb starter i Italien, vinder to forskellige franskmænd de to første etaper, hvilket ikke er sket siden 1961. Jonas Vingegaard besvarede alle Pogacars italienske angreb og er indtil videre i kontrol, trods en bøvlet optakt. Bøvlet blev det for alvor for Casper P, der på dagens sprinteretape styrtede og brækkede kravebenet. Til gengæld er der jubel i Ecuador, da Richard Carapaz sikrede sydamerikanerne den første gule trøje i nationens historie. Første Tour-etapesejr i Eritreas historie blev det også til, da Biniam Girmay overraskende vandt den første sprinteretape efter et styrt i finalen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol sommerhusudlejning (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 01 Jul 2024 - 1h 30min - 318 - 298 Den store Tour de France-optakt
Vi har sendt Stefan til fodbold i Tyskland og inviteret Kasper Ankjærgaard i studiet til årets Tour de France-optakt. Vi gennemgår samtlige 21 hold, danskerne, favoritterne og sammenligner Pogacar, Vingegaard og deres hjælperyttere. Desuden får du interviews med Magnus Cort, Casper P og Michael Mørkøv. Veloropa Podcast præsenteres af Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol (novasol.dk/husejere) og Power (avis.power.dk)
Thu, 27 Jun 2024 - 1h 56min - 317 - Holdet.dk Tour Special 2024
Traditionen tro kigger vi på favoritter, klatrere, puncheurs, sprintere, enkeltstartsspecialister og luringer til Tourspillet på holdet.dk. Få inspiration til hvem du skal have med på netop dit hold og hvordan du taktisk kommer bedst fra start, set i lyset af årets lidt specielle åbning på Tour de France. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med holdet.dk
Tue, 25 Jun 2024 - 46min - 316 - 297 Dramatisk DM, danskerne klar til Touren
Det blev en særdeles dramatisk DM-enkeltstart, hvor Johan Price-Pejtersen troede han havde vundet med 1,9 sek til Matttias Skjelmose. Men juryen diskvalificerede ham, fordi han havde kørt på en cykelsti undervejs. Knap så dramatisk blev linjeløbet, men overraskelsen kom i form af unge Rasmus Søjberg, der snød flere store navne på den flade rute i Herning. Vi ser også på hvilke danskere der er udtaget til Tour de France og på de øvrige nationale mesterskaber. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mon, 24 Jun 2024 - 1h 20min - 315 - Den store Tour-rute gennemgang med Kasper Ankjærgaard
Du skal naturligvis ikke snydes for den efterhånden traditionelle Tour-rute special med Veloropas helt egen senior rutekorrespondent og holdlæge, Kasper Ankjærgaard, der som altid gennemgår samtlige 21 etaper i årets Tour de France i detaljer - ud fra ren hukommelse, uden noter eller andre hjælpemidler. Du kan også høre interview med Michael Mørkøv, der sætter ord på sin kaptajn Mark Cavendish' og egne ambitioner om at køre Sir Mark frem til den historiske sejr nummer 35. Og så får du også Plesners bud på, hvilke danskere vi kan forvente at se i dette års Tour. Tidskoder: 4:40 Interview med Michael Mørkøv 12:40 1. etape 16:25 2. etape 18:15 3. etape 19:50 4. etape 22:50 5. + 6. etape 24:20 7. etape - ITT 26:40 8. etape 28:30 9. etape 36:15 10. etape 39:00 11. etape 45:10 12. etape 48:00 13. etape 50:35 14. etape 56:55 15. etape 1:06:45 16. etape 1:09:25 17. etape 1:12:35 18. etape 1:14:10 19. etape 1:20:05 20. etape 1:23:45 21. etape - ITT Veloropa Podcast er præsenteret af Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Hello Fresh (hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Wed, 19 Jun 2024 - 1h 43min - 314 - 296 DM-optakt, Schweiz Rundt og Copenhagen Sprint
Søndag køres DM på landevej, vi varmer op til løbet og kigger på ruten i Herning, favoritterne og outsiderne. Schweiz Rundt bød på både op- og nedtur for Mattias Skjelmose, som dog kunne rejse hjem med såvel ungdomstrøje som podieplads i et benhårdt etapeløb. Danmark har til gengæld fået sit helt eget endags World Tour-løb kaldet Copenhagen Sprint, der får premiere næste år. Vi var med til pressemødet, hvor ruten blev offentliggjort. Veloropa Podcast er præsenteret i samarbejde med Power (avis.power.dk) og Novasol (novasol.dk/husejere)
Mon, 17 Jun 2024 - 1h 18min - 313 - 295 Tour-temperatur på Remco, Roglic - og hvad med Jonas?
Primoz Roglic vandt Dauphiné, men gik ned på den sidste etape. Hans form er bedre end Remcos her kort før Touren, men har de to overhovedet en chance mod Tadej Pogacar - og hvad med Jonas Vingegaard og hans vingeskudte Visma-hold? Vi analyserer Dauphiné og de første par etaper af Schweiz Rundt og følger naturligvis også op på de seneste danske sejre. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (hellofresh.dk) og Power (avis.power.dk)
Mon, 10 Jun 2024 - 1h 31min - 312 - 294 Dansk sejrsrus, Remco viser Tour-form, optakt til Schweiz Rundt
Mads P og Magnus Cort åbnede Dauphiné med sejre og både gule og grønne trøjer. Men så kom en glad canadier på tværs og på onsdagens enkeltstart satte Remco Evenepoel sine klassementskonkurrenter på plads. Men kan belgieren også følge med, når feltet rammer de store bjerge i weekenden? Og hvordan ser fremtiden ud for Primoz Roglic, der var mere end et halvt minut efter Remco på enkeltstarten? Vi har også optakt til Schweiz Rundt, hvor Mattias Skjelmose skal forsøge at gentage sin sejr fra sidste år - men hvor mange stjerner får han af Plesner? Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Novasol (novasol.dk/husejere) og Power (avis.power.dk)
Wed, 05 Jun 2024 - 1h 28min - 311 - 293 Tour-opvarmningen begynder - Jonas på højdetræning
Søndag starter opvarmningen til Tour de France for alvor. Jonas Vingegaard forsvarer ikke sin sejr fra sidste år i Dauphiné, fordi han stadig genoptræner efter det voldsomme styrt i Baskerlandet. Men den dobbelte danske Tour-vinder er nu taget på højdetræningslejr i Tignes. Vi kigger på hvem der så er favoritter i Dauphiné og også på en fantastisk dansk start i Fredsløbet, hvor Morten Nørtoft i dag vandt 1. etape og Simon Dalby er blandet favoritterne til den samlede sejr. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Power (avis.power.dk) og Novasol (novasol.dk/husejere)
Thu, 30 May 2024 - 1h 11min - 310 - 292 Den store Giro-opsamling
Tadej Pogacar fik sin ventede og suveræne Giro-sejr. Men hvordan placerer det ham i historien over Grand Tour-ryttere og ryttere i det hele taget? Og hvordan klarede de fem danskere sig? Kom Mikkel Bjerg eller Michael Valgren tættere på en OL-plads? Veloropa Podcast præsenteres af Continental dæk (vind en rejse til Tour de France continental-tourdefrance.com/dk), Novasol (få vin, dyner og puder til dit sommerhus novasol.dk/husejere) og Power (spar masser af penge på en espressomaskine avis.power.dk)
Sun, 26 May 2024 - 1h 29min - 309 - 291 Sne-kaos i Giroen, 5xPogacar, ny danskerdag forude?
Tadej Pogacar er nu oppe på hele fem etapesejre og et samlet forspring på næsten otte minutter i dette års Giro d'Italia. Tirsdagens etape var ved at ende i kaos, da rytterne og arrangørerne ikke kunne blive enige om, hvor meget cykelløb der skulle køres i snevejret på Umbrailpasset. Der resterer ikke mange etaper i Giroen, men fredag kunne godt gå hen og blive danskerdag. Vi taler også om motordoping, 4-6 dage ved Dunkerque, ny dansk sejr og Vingegaard der forbereder sig på Mallorca (forhåbentlig) til årets Tour de France. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (Vind en rejse til Touren: continental-tourdefrance.com/dk), Hello Fresh (Spar 1.299 i denne uge, brug koden FLASHVELO på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Wed, 22 May 2024 - 1h 34min - 308 - 290 Alaphilippe genopstået - Valgren har fundet OL-formen
Julian Alaphilippe vandt mur-etapen i Giro d'Italia på smukkeste vis med et angreb 126 km udefra og Michael Valgren fik en flot fjerdeplads og viste dermed at OL-formen er på plads. Men han duellerer formentlig med Mikkel Bjerg om pladsen på holdet og Bjerg har muligheden for at køre sig i OL-stilling på lørdagens enkeltstart. Vi taler også om hvor gode muligheder Jonas Vingegaard og Wout van Aert har for at komme med i Touren efter deres skadesproblemer - og om hvordan sprinterhierarkiet på Lidl-Trek må formodes at udvikle sig, set i lyset af Jonathan Milans dominans i Giroen. Veloropa Podcast præsenteres af Continental dæk (continental-tourdefrance.com/dk), Novasol sommerhusudlejning (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden POWER (avis.power.dk)
Fri, 17 May 2024 - 1h 33min - 307 - 289 Knock-out af Kannibal-Pogacar?
Ikke nok med at Tadej Pogacar allerede i den første uge af årets Giro d'Italia har vundet tre etaper og går ind til hviledagen med det største forspring i 20 år, så forsøgte han sig også som leadout-rytter for holdkammeraten Juan Sebastian Molano i søndagens etape til Napoli. Er Pogacar blevet for grådig? Hvem er bedst i kampen om andenpladsen? Kommer den danske etapesejr i uge-2? Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental, Power (avis.power.dk) og Novasol (novasol.dk/husejere)
Sun, 12 May 2024 - 1h 29min - 306 - 288 Honore og Valgren om Giro-starten
Giroen er startet og Tadej Pogacar har som ventet taget grebet om løbet. Men Mikkel Honoré og Michael Valgren fra EF-holdet har også vist sig fremme. Honoré i et fremstød med Pogacar og Geraint Thomas og Valgren på dagens 5. etape, hvor det nær var blevet til sejr. Hør de to danskere fortælle om deres oplevelser i denne episode af Veloropa Podcast. Veloropa Podcast er præsenteret af Power, Hello Fresh og Continental.
Wed, 08 May 2024 - 1h 29min - 305 - 287 Den store Giro d'Italia 2024-optakt
Debutant Tobias Lund Andresen er med i denne optakt til årets første Grand Tour, Giro d'Italia. Vi kigger på etaper, favoritter, sprintere og danskere til de tre uger i støvlelandet. Og så er der premiere på et helt nyt quizformat... Veloropa Podcast er præsenteret i samarbejde med Continental Dæk (continental-tires.com/dk), elektronikkæden Power (avis.power.dk) og sommerhusudlejning fra Novasol (novasol.dk/husejere)
Thu, 02 May 2024 - 1h 17min - 304 - Holdet.dk Giro Special 2024
Vi tager et kig på ruten, taktik, favoritterne, sprinterne, danskerne og enkeltstartsrytterne og også de ryttere, som måske bliver afgørende for dit mandskab i Girospillet på holdet.dk, fordi de ikke koster så meget. Vær med i Veloropas MiniLiga, dyst mod Elming, Djurhuus og Plesner og vind ekstra præmier fra Power - og høre om du er en af de heldige vindere af et Guld+ hold til Girospillet på holdet.dk
Mon, 29 Apr 2024 - 1h 04min - 303 - 286 Ardenner-status med Casper P i studiet
I denne episode af Veloropa Podcast gør vi status efter Ardenner-ugen, der sluttede med (endnu) en magtdemonstration af Tadej Pogacar i Liege-Bastogne-Liege. Vi tager også hul på Romandiet Rundt og taler med Casper Pedersen om Quicksteps svære forår og hans egne Tour-ambitioner. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power og måltidskasser fra Hello Fresh. Tjek avis.power.dk for gode tilbud og brug koden HFVeloropa på hellofresh.dk og få mere end 1.000 kroners rabat.
Tue, 23 Apr 2024 - 1h 29min - 302 - 285 Underkølet Fleche og optakt til Liége
Mattias Skjlemose og mange andre af rytterne i Fleche Wallonne fik sig noget af et kuldechok, da hagl og sne ramte feltet og gjorde klassikeren ekstra hård. Den danske mester meldes dog klar til søndagens Liège-Bastogne-Liège, hvor Tadej Pogacar er farvorit og de fleste cykelfans ser frem til årets første duel mellem ham og verdensmester Mathieu van der Poel. Jonas Vingegaard er blevet udskrevet fra hospitalet i Baskerlandet og Remco Evenepoel melder, at han regner med at blive klar til Tour de France. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power, læs mere på avis.power.dk og Novasol sommerhusudlejning, novasol.dk/husejere
Thu, 18 Apr 2024 - 1h 22min - 301 - 284 Bliver Jonas klar til Touren? Suveræne Van der Poel, optakt til Amstel
Jonas Vingegaard var blandt de hårdest medtagede i det voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt. Vi gør status over skaderne og taler med vores sædvanlige Senior rutekorrespondent, Kasper Ankjærgaard, der til dagligt er læge, om Vingegaards muligheder for at blive klar til Touren. Mathieu van der Poel var igen helt suveræn og sikrede sig sit andet og Alpecin-Deceunincks tredje monument i år i Paris-Roubaix med et næsten 60 kilometer langt solohug. Amstel Gold Race køres i weekenden, vi kigger på favoritterne, danskerne og ruten. Og så er der drama i quizzen... Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, Hello Fresh og Novasol.
Tue, 09 Apr 2024 - 1h 41min - 300 - 283 Mads-attack, Roubaix og Baskerlandet
Mads P blev lige offensiv nok i Flandern Rundt, der fik den ventede vinder i verdensmester Mathieu van der Poel. I Baskerlandet er både Mattias Skjelmose og Jonas Vingegaard med fremme, mens Roglic og Ayuso har været i asfalten. Vi kigger frem mod årets tredje monument, helvede i Nord, Paris-Roubaix, hvor Van der Poel og Mads P igen er blandt favoritterne. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, NOVASOL og PILLAR Performance. Få 15% rabat på pillarperformance.shop med rabatkoden Veloropa. Lej dit sommerhus ud på novasol.dk/husejere
Wed, 03 Apr 2024 - 1h 35min - 299 - 282 Dwars-drama og Flandern-optakt med Michael Valgren
Kæmpe drama i Dwars door Vlaanderen sendte Wout van Aert og Jasper Stuyven på hospitalet og Mads P i asfalten. Derfor er Mathieu van der Poel nu kæmpefavorit i søndagens Flandern Rundt. Men danske Michael Valgren er også ved at ramme formen og sammen med holdkaptajnen Alberto Bettiol, kan han måske være med til at få skovlen under den hollandske verdensmester på de flamske brosten. Vi varmer også op til Baskerlandet Rundt, der begynder mandag med Jonas Vingegaard, Mattias Skjelmose, Remco Evenepoel og Primoz Roglic på startlisten. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER. Se den aktuelle tilbudsavis på avis.power.dk. Husk at støtte Veloropa Podcast ved at købe energiprodukter på pillarperformance.shop og brug koden Veloropa og få 15% rabat. Eller brug koden HF Veloropa og få rabat på dine første måltidskasser på hellofresh.dk.
Fri, 29 Mar 2024 - 1h 29min - 298 - 281 Mads P gør det igen, Van der Poel får hug i pressen, Pogacar (for) suveræn?
Mads P gjorde det igen. Søndag vandt han den belgiske klassiker Gent-Wevelgem for anden gang i karrieren, da han slog den hollandske verdensmester Mathieu van der Poel i spurten. Van der Poel får hug i den belgiske og hollandske presse for sin taktik, mens Lidl-Trek roses for deres. Tadej Pogacar vandt fire af syv etaper i Volta a Catalunya og spørgsmålet er, om han er for suveræn til at det er interessant at se på? Vi kigger også på E3 Harelbeke, hvor Van der Poel til gengæld var helt suveræn med et historisk solohug på 43 km. Og så ser vi frem mod onsdagens Dwars door Vlaanderen, der fungerer som forret til søndagens Flandern Rundt. Støt Veloropa Podcast og få 15% i rabat ved at bruge koden Veloropa på pillarperformance.shop og spar næsten 1.200 kroner på dine fem første måltidskasser med koden HFVeloropa på hellofresh.dk
Mon, 25 Mar 2024 - 1h 09min - 297 - 280 Philipsen og Pogacar-double, Mads P tæt på, optakt til E3 og Gent-Wevelgem
Jasper Philipsen vandt både Milano-Sanremo og Classic De Panne, mens Tadej Pogacar nærmest har gjort rent bord i Katalonien Rundt med en andenplads og to suveræne førstepladser i bjergene. Mads P kom tæt på i Sanremo, men får han nogensinde en større chance for sejr i årets første monument? Større chancer får han måske i weekendens brostensdouble, når vi kigger frem mod E3 Saxo Classic og Gent-Wevelgem, hvor Mathieu van der Poel og Wout van Aert står overfor hinanden for første gang i denne sæson. Støt Veloropa på 10er.dk eller ved at købe energiprodukter fra vores nye partner, PILLAR, på pillarperformance.shop - brug koden Veloropa og få 15% rabat.
Wed, 20 Mar 2024 - 1h 09min - 296 - 279 Suveræne Vingegaard, Skjelmoses flotte sejr, optakt til Milano-Sanremo
Jonas Vingegaard vandt suverænt Tirreno Adriatico. I Frankrig blev det til en flot etapesejr og en samlet fjerdeplads i Paris-Nice til Mattias Skjelmose. Til gengæld skuffede Primoz Roglic fælt i sin debut for Bora, mens Remco Evenepoel heller ikke var så suveræn som ventet/frygtet i løbet mod solen, der blev vundet af Matteo Jorgenson. Lørdag køres årets første Monument, Milano-Sanremo. Vi kigger på ruten, favoritterne og danskerne i den næsten 300 kilometer lange klassiker. Tak fordi du støtter Veloropa Podcast på veloropa.10er.dk - uden jer, ingen podcast!
Wed, 13 Mar 2024 - 1h 29min - 295 - 278 Pogacars vilde Strade, Skjelmose stjæler bonus fra Remco, Vingegaards nye låg
Tadej Pogacar vandt Strade Bianche efter et historisk, 81 km soloridt. Men hans dominans gjorde også løbet kedeligt og spørgsmålet er, om den italienske nyklassiker er gået for langt i ambitionerne om at blive et monument? I Paris-Nice fik Mattias Skjelmose og Lidl-Trek en lille lussing i holdtidskørslen, men dagen efter var danskeren tilbage i hopla, da han ikke bare fulgte, men overspurtede Remco Evenepoel på løbets første bjergetape. I Tirreno Adriatico præsenterede Jonas Vingegaard og hans Visma-mandskab en ny hjelm, der fik UCI til at genoverveje sit regelsæt og på landevejen er den danske Tour-stjerne sat under pres af det spanske vidunderbarn, Juan Ayuso.
Thu, 07 Mar 2024 - 1h 26min - 294 - 277 Vingegaard igen, belgisk åbning, Strade, Paris-Nice, Tirreno
Jonas Vingegaard var mindst ligeså suveræn som sidste år, da han gentog sejren i Gran Camino. Men hvor stærke er hans watt-tal lige nu sammenlignet med nogle af hans største præstationer sidste år? Visma-Lease a Bike gjorde rent bord i den belgiske åbningsweekend, men var der alligevel små sprækker i det hollandske panser? Arnaud De Lie er kommet i modvind i hjemlandet Belgien, efter han tirsdag kaldte Le Samyn for et lille lorteløb. Mattias Skjelmose er kommet godt fra start i sæsonen og har også fået sunget sig til en ny kontrakt med Lidl-Trek. Og så ser vi frem mod nyklassikeren Strade Bianche samt de to store etapeløb, Paris-Nice og Tirreno Adriatico.
Thu, 29 Feb 2024 - 1h 26min - 293 - 276 Mr. Dalby, Brosten og Årets danske rytter
Åbningsweekenden står for døren. Omloop og Kuurne varsler traditionen tro forår, brosten og klassiske, belgiske cykelløb. Herhjemme blev ruten til årets PostNord Danmark Rundt offentliggjort og overraskelsen var en holdtidskørsel. Overraskende var det også, at Mads P blev kåret til årets danske cykelrytter foran Jonas Vingegaard, der blev kåret til verdens bedste. Vi kigger på hvorfor det ikke er så unaturligt, at det skete. Og så kan du høre fra et af de fremstormende danske talenter, Simon Dalby, der er kommet godt fra start i denne sæson hos UnoX. Vi gennemgår også en række ryttere, som du måske skal holde et ekstra øje med i denne sæson.
Wed, 21 Feb 2024 - 1h 24min - 292 - 275 VM til Danmark? Kan Mads P overhale Rolf?
Danmark har lagt bud ind på at afholde VM i 2029. Vi har kulturminister Jakob Engel-Schmidt med i dagens udsendelse, han sætter nogle ord og pris på de danske ambitioner. Mads Pedersen fortsætter med at vinde. Denne gang både en etape og samlet sejr i Etoile de Besseges. Spørgsmålet er, om Mads P på et tidspunkt overgår Rolf Sørensen som den bedste danske klassiker/endagsrytter og/eller han ender med flere sejre end Rolf i karrieren? Vi kigger også på det netop overståede VM i cross, hvor en suværen Mathieu van der Poel tog sin sjette guldmedalje.
Tue, 06 Feb 2024 - 1h 01min - 291 - 274 Den store 2024 transfergennemgang
Vi kigger på de 10 største transfers forud for 2024-sæsonen, vi kigger på de danske transfers og vi har også et udpluk af de mere iøjenfaldende holdskifter. Vi følger også op på årets første World Tour-løb, Tour Down Under.
Thu, 25 Jan 2024 - 1h 56min - 290 - 273 Down Under, danskersejre, de 4 store og velkommen til 2024
World Touren er skudt i gang med Tour Down Under, hvor vi i kvindernes udgave fik årets første danske landevejssejr på øverste hylde, da Cecilie Uttrup Ludwig vandt 2. etape. Mændene startede i dag med en spurtsejr til Sam Welsford. Vi kigger på de kommende etaper og ser også frem mod duellerne mellem de fire store; Vingegaard, Pogacar, Remco og Roglic og på juleperiodens største nyheder i cykelsporten, heriblandt EM i banecyklen, der også bød på danske sejre og medaljer.
Tue, 16 Jan 2024 - 1h 08min - 289 - 272 Det store Veloropa Podcast Awardshow
Hvem var de bedste danske og internationale ryttere i 2023? Hvad var de største og mest spektakulære præstationer? Veloropa Podcast kårer de helt rigtige vindere i en række forskellige kategorier og trækker lod om årets fedeste præmier blandt vores dejlige 10'er-støtter. Og så skal quizzen selvfølgelig også afgøres!
Thu, 14 Dec 2023 - 1h 22min - 288 - 271 Første tanker om Tour-ruten 2024, Fking Quintana og Velo d'Or til Jonas
Vi har senior rutekorrespondent Kasper Ankjærgaard i studiet til en indledende snak om næste års Tour-rute og så kigger vi på de seneste transfers, hvor Nairo Quintanas tilbagevenden til Movistar springer i øjnene. Vi skal naturligvis også drøfte, om det var fortjent eller ufortjent, at Jonas Vingegaard vandt Velo d'Or.
Wed, 01 Nov 2023 - 1h 21min - 287 - 270 Karakterer til de danske World Tour-ryttere, Pogacar i Giro/Tour-double?
Landevejssæsonen er forbi, det sidste World Tour-løb er kørt i Kina og vi gør status over, hvordan de danske World Tour-ryttere har præsteret i 2023. Ruten til næste års Giro d'Italia er offentliggjort og rygterne svirrer; vil Tadej Pogacar forsøge sig med en Giro/Tour-double?
Wed, 18 Oct 2023 - 1h 21min - 286 - 269 Pogacar-hattrick, Roglic til Bora, Storfusionen afblæst
Tadej Pogacar blev den tredje rytter i historien, der vandt Lombardiet Rundt tre gange i træk. Primoz Roglic fortsætter karrieren næste år hos Bora, efter han blev fritstillet hos Jumbo-Visma midt i snakken om en storfusion med Soudal-Quickstep. Men så snart Roglic var ude af døren, blev fusionsplanerne aflyst.
Tue, 10 Oct 2023 - 54min - 285 - 268 Roglic færdig hos Jumbo, Cav og Mørkøv til Astana, optakt til Lombardiet
Jumbo-Visma og Soudal-Quickstep har til hensigt at fusionere. Det og Primoz Roglic' afsked med Jumbo er nu bekræftet, men puslespillet er langt fra færdigt. Til gengæld ligger det nu fast, at Mark Cavendish og Michael Mørkøv næste år genforenes på Astana. Vi ser frem mod årets to sidste klassiske løb; Lombardiet Rundt og Paris-Tours.
Wed, 04 Oct 2023 - 1h 14min - 284 - 267 Skjelmose i studiet, EM-gennemgang og store fusionsrygter
Vi har inviteret Mattias Skjelmose i studiet til et tilbageblik på hans fabelagtige gennembrudssæson og selvfølgelig for at se, om han kan baske Djurhuus og Plesner i quizzen. Vi taler om det netop overståede EM og om de seneste rygter om fusionen mellem Jumbo-Visma og Soudal-Quickstep.
Mon, 25 Sep 2023 - 1h 20min - 283 - 266 Fortjener Kuss sejren? Er Jumbos dominans godt for cykelsporten?
Jumbo-Visma "gav" sejren til luksushjælperytteren Sepp Kuss. Men fortjener amerikaneren at vinde Vueltaen på den måde - og hvad betyder Jumbo-Vismas dominans for cykelsporten generelt og for det interne hierarki på det hollandske mandskab? Vi kigger også frem mod næste uges EM i Holland og naturligvis aldrig en Veloropa Podcast uden en dansk sejr!
Mon, 18 Sep 2023 - 1h 25min - 282 - 265 Otte sekunder fra Kuss - hvordan går Jumbo-kabalen op?
Efter dagens Angliru-etape er Jonas Vingegaard blot otte sekunder fra holdkammeraten Sepp Kuss og Vueltaens førertrøje inden løbets sidste fire etaper. Men hvordan fordeler Jumbo-Visma kortene i deres totale dominans, hvor Vingegaard og Roglic hver især snuppede de to seneste bjergetaper tirsdag og onsdag?
Wed, 13 Sep 2023 - 1h 10min - 281 - 264 Hvem kan true Jumbo? Interview med Kron, Remcos op- og nedtur
Jumbo har nærmest lukket Vuelta-festen med 1-2-3 på Tourmalet-etapen, der blev vundet af Jonas Vingegaard, og 1-2-3 i klassementet. Den store udfordrer, Remco Evenepoel, gik helt ned på Tourmalet, men genopstod dagen efter til en flot solo-etapesejr. Du kan også høre fra Vuelta-etapevinder Andreas Kron og så har vi selvfølgelig også nyt fra de andre store løb rundt omkring i verden.
Mon, 11 Sep 2023 - 1h 33min - 280 - 263 Kan Kuss vinde Vueltaen og/eller kan Jumbo knække Remco?
Sepp Kuss er overraskende i spidsen for en både dramatisk og lidt mystisk Vuelta. Men hvor længe kan han holde føringen og kan Remco til gengæld holde de to Jumbo-stjerner, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard bag sig, selv uden et særlig stærkt hold? Og ligger der endnu en sejr og venter på Andreas Kron i uge 2?
Mon, 04 Sep 2023 - 1h 13min - 279 - 262 Flere danskersejre, Remco øger sit forspring til Vingegaard
Andreas Kron og Cecilie Uttrup stod for weekendens danskersejre i henholdsvis Vuelta a Espana og Tour of Scandinavia. I Vueltaen øger Remco Evenepoel stille og roligt sit forspring til Jonas Vingegaard efter en dramatisk og kaotisk åbning på den spanske Grand Tour.
Wed, 30 Aug 2023 - 1h 01min - 278 - 261 Den store Vuelta-optakt med Casper P
På lørdag går det løs med en holdtidskørsel i Barcelona. Årets tredje og sidste Grand Tour, Vuelta a Espana, tegner til at blive en duel mellem Jumbo og Remco. Men er Remcos hold stærkt nok? Og hvad med den interne duel hos Jumbo-Visma mellem Jonas og Roglic? Vi har Casper P med direkte fra Spanien, hvor han - med egne ord - snart skal agere Bodyguard for Remco Evenepoel.
Thu, 24 Aug 2023 - 1h 06min - 277 - Holdet.dk Vuelta Special 2023
I denne Veloropa Podcast Special leger vi sportsdirektører i Vuelta a Espana og kigger på favoritter og skjulte outsidere i årets Vuelta, så vi kan hjælpe dig med at sætte det mest slagkraftige mandskab i Vueltaspillet på Holdet.dk. Du kan også høre hvordan du tilmelder dig Veloropas helt egen MiniLiga.
Tue, 22 Aug 2023 - 39min - 276 - 260 Dansker-dominans i Danmark, Mads P vinder også i Tyskland
Som om det ikke var nok med den samlede sejr i Post Nord Danmark Rundt, så smuttede Mads P en tur over grænsen og vandt World Tour-løbet BEMER Cyclassics. Vi taler blandt andet om den danske chefs storform, om Lidl-Treks dominans i Danmark og også om holdets oprustning forud for den kommende sæson.
Mon, 21 Aug 2023 - 1h 10min - 275 - 259 VM-afrunding, Cecilie på podiet og optakt til Danmark Rundt
VM blev afsluttet med en bronzemedalje til danske Cecilie Uttrup Ludwig i kvindernes elite linjeløb. Vi gør status over VM i Glasgow der bød på både dramatik, danske medaljer, skuffelser og store øjeblikke på både bane, landevej og grus. Og så ser vi frem mod næste uges Post Nord Danmark Rundt, hvor en masse af de danske stjerner kommer hjem til fortjent hyldest rundt i landet.
Sun, 13 Aug 2023 - 1h 14min - 274 - 258 Det bedste VM-linjeløb nogensinde?
Banelandsholdet vandt guld i 4km forfølgelsesløb og Albert Philipsen vandt guld i juniorernes linjeløb. Til gengæld blev det ikke til dansk medalje i herreelitens linjeløb, der blev et af de mest underholdende i historien med et stærkt podie - men var ruten egentlig velegnet til et VM-linjeløb? Vi analyserer den danske indsats, taktik og har også optakt til enkeltstarten fredag og kvindernes linjeløb og enkeltstart.
Mon, 07 Aug 2023 - 1h 25min - 273 - 257 Den store VM-optakt
VM falder tidligt i år og allerede søndag køres herrernes elite linjeløb i Galsgow med Danmark og Mads P blandt favoritterne. Vi kigger på danskerne, de store hold, taktikken, ruten - og vejret. Og så skal vi selvfølgelig også tale om Emma Norsgaards flotte Tour de France-sejr.
Thu, 03 Aug 2023 - 1h 14min - 272 - 256 Den store Tour-opsamling, Vuelta-Jonas og danskerkarakterer
Vi samler alle trådene fra dette års Tour de France, kigger på gennembrud, skuffelser, overraskelser og giver alle de 11 danske ryttere karakterer. Desuden får du interviews med Mads P, Magnus Cort, Skjelmose, Jonas Gregaard, Anthon Charmig samt UnoX-bossen Jens Haugland, der må erkende, at Danmark eier sykkelverden. Og så kigger vi frem mod et ekstremt spændende Vuelta a Espana, som nu også får deltagelse af Tour-vinderen Jonas Vingegaard.
Mon, 24 Jul 2023 - 1h 52min - 271 - 255 Asgreen tæt på, Vingegaard vinder igen - Vuelta venter forude?
Kasper Asgreen var millimeter fra at tage sin anden etapesejr på to dage, men blev slået af Matej Mohoric efter målfoto. Jonas Vingegaard har vundet sin anden Tour de France i træk - og nu rygtes han på vej til Vueltaen senere på året. Vi runder de sidste afgørende etaper af i dette års Tour og kigger frem mod den traditionelle afslutning i Paris. Og så har Elming og Djurhuus også mødt Andy Schleck i Vogeserne.
Sun, 23 Jul 2023 - 1h 07min - 270 - 254 Sejr til Asgreen, Vingegaard slår knock-out, Touren er dansk
Jonas Vingegaard kørte måske historiens bedste enkeltstart og dagen efter gik Tadej Pogacar helt ned med ordene: "I'm gone, I'm dead". Og der skulle blot gå en enkelt dag, så var der igen en dansker i fokus, nemlig da Kasper Asgreen torsdag reddede Touren for Soudal-Quickstep og snød sprinterne på 18. etape. Vi drøfter også hvorfor store præstationer i cykelsporten bliver mistænkeliggjort og om det er naturligt og/eller retfærdigt.
Thu, 20 Jul 2023 - 2h 02min - 269 - 253 Skjelmose, Gregaard og sekundstriden om Tour de France
Sekundstriden om årets Tour de France-sejr fortsætter. Blot 10 sekunder adskiller Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar inden den sidste uge, der indledes med en enkeltstart og et frytgeligt bjergslag. Vi skal også høre fra Mattias Skjelmose og Jonas Gregaard, der begge har fået debut i årets Tour de France.
Mon, 17 Jul 2023 - 1h 35min - 268 - 252 Farvel Fabio, Jumbos mystiske taktik, voldsom weekend i vente
Baskerne tog sig af de to mellemetaper i Massif Central og Jasper Philipsen fortsætter med at vinde. Jumbo Visma skyder lidt til højre og venstre på nogle kaotiske etaper, der normalt var endt i stensikre udbrud, men udviklede sig til semi-klassementsopgør. Og så måtte Fabio Jakobsen forlade et skuffende Tour de France. Vi kigger frem mod weekendens bjergetaper og argumenterer for, hvorfor henholdsvis Pogacar og Vingegaard vinder Tour de France.
Thu, 13 Jul 2023 - 1h 25min - 267 - 251 Jumbo kører defensivt mens Pogacar haler ind på Jonas
Jumbo-Visma lader til at være ude i en slags damage-control for at bevare Jonas Vingegaards efterhånden spinkle forspring til Tadej Pogacar i årets Tour de France. På første hviledag er forspringet blot 17 sekunder. Er det nok for danskeren eller overhaler Pogacar ham inden Paris - og hvilken betydning får enkeltstarten? Vi kigger på første fase af Touren og kigger frem mod en spændende anden uge.
Mon, 10 Jul 2023 - 1h 29min - 266 - 250 Knivskarp duel mellem Jonas og Pogacar i Pyrenæerne
Efter onsdagens første etape i Pyrenæerne lignede det et tidligt knock-out fra Jonas Vingegaard til den evige rival, Tadej Pogacar. Men torsdag slog Pogacar så tilbage på Tourmalet-etapen - og dermed er alt helt åbent inden rytterne bevæger sig mod vulkanen Puy de Dôme, der bliver næste bjergslag på søndag. Vi skal tale styrkeforhold mellem og strategi på Jumbo og UAE, vi har interview med Andreas Kron, som hepper på Mattias Skjelmose, der dog fik problemer med ryggen på torsdagens etape efter et styrt, onsdag.
Thu, 06 Jul 2023 - 1h 23min - 265 - 249 Jonas i skudlinjen og Casper P's analyse af første spurt
Jonas Vingegaard er kommet i modvind i de belgiske medier, der mener at han burde arbejde mere for at sikre Wout van Aert en etapesejr. Vi kigger på strategien hos Jumbo og på UAE's flotte indledning. Casper P er med i studiet og taler blandt andet om Tourens første massespurt, hvor hans holdkammerat, Fabio Jakobsen, desværre igen mistede Mørkøvs hjul.
Mon, 03 Jul 2023 - 2h 04min - 264 - 248 Den store Tour de France optakt og Skjelmoses forventninger
Der er kun to dage til det går løs i Baskerlandet med årets Tour de France. 11 danskere er på startlisten, vi gennemgår deres muligheder og kigger også samtlige 22 mandskaber efter i sømmene, ligesom vi sammenligner styrkeforholdet mellem Jumbo-Visma og UAE. Du får også en række spiltips til Oddset og vi gennemgår de tre første etaper i Baskerlandet. Udsendelsen præsenteres i samarbejde med Continental og Oddset fra Danske Spil.
Thu, 29 Jun 2023 - 2h 11min - 263 - Holdet.dk Tour Special 2023
Traditionen tro har vi også til dette års Tour de France lavet en lille holdet.dk Special for jer der dyster med i Tourspillet og skal til at finde jeres otte ryttere til lørdagens åbningsetape i Baskerlandet. Hvordan er danskerne prissat, hvilke favoritter giver mest value-for-money, kan man gøre et godt sprinter-køb, skal man have Vingegaard og Pogacar med fra start? Spørgsmålene er som altid mange, vi forsøger at guide dig lidt på vej - og så kan du selvfølgelig også tilmelde dig Veloropa Podcasts helt egen MiniLiga og dyste mod Speedy Plesner, $taldtip og NFLming.
Mon, 26 Jun 2023 - 46min - 262 - 247 Skjelmose i rødt og hvidt, DM-analyse og sidste Tour-barometer
Mattias Skjelmose fortsætter sin brandvarme form med en sejr i søndagens DM-linjeløb i Aalborg. Du kan også høre Mattias reflektere over sejren i Schweiz rundt. Vi analyserer linjeløbet og kigger også på hvilke andre nationale mestre, der blev fundet rundt omkring i Europa. Og så får du tilmed Plesners allersidste Tour-barometer inden holdene udtages i næste uge.
Sun, 25 Jun 2023 - 1h 15min - 261 - Den store Tour-rute gennemgang med Kasper Ankjærgaard
Det er den tid på året. Danmarks største Tour-nørd, Kasper Ankjærgaard, tager dig på bedste autistiske vis gennem årets Tour de France-rute. Desuden kan du høre hvad de to Tour-debutanter Jonas Gregaard og Anthon Charmig forventer sig af verdens største cykelløb. Tidskoder: 1 etape 12.07 2 etape 15.13 3 etape 19.35 4 etape 20.52 5 etape 22.15 6 etape 25.55 7 etape 38.20 8 etape 39.00 9 etape 40.00 10 etape 45.05 11 etape 47.00 12 etape 48.13 13 etape 50.12 14 etape 53.00 15 etape 59.55 16 etape 1.14.17 17 etape 1.17.23 18 etape 1.26.54 19 etape 1.28.15 20 etape 1.30.20 21 etape 1.37.28
Wed, 21 Jun 2023 - 1h 59min - 260 - 246 Skjelmose vinder Schweiz Rundt i skyggen af Mäders tragiske dødsfald
Schweiz Rundt blev et virvar af blandede følelser, da løbet blev overskygget af Gino Mäders tragiske død og samtidig et utroligt flot sportsligt gennembrud for danske Mattias Skjelmose. I Baby Giroen fik Danmark også en sejr, men her var det nogle voldsomt klistrede flasker der tog mange af overskrifterne på den legendariske Stelvio-stigning. DM starter i den kommende uge. Vi kigger på favoritterne i både enkeltstart og linjeløb for herrer og damer.
Sun, 18 Jun 2023 - 1h 25min - 259 - 245 Vingegaard dominerer, god dansk start i Schweiz, dramatisk quiz-udvikling
Jonas Vingegaard dominerede voldsomt i Dauphiné og vandt løbet med den største margin i 30 år. Danskerne er også kommet godt fra start i Schweiz Rundt med tre mand i top-10 på den indledende enkeltstart. Til gengæld er der en række Tour-outsidere, der lige nu kæmper for at finde formen og hos INEOS skal de måske ud og tænke helt alternativt. Quizzen tager også en alternativ drejning og så kommer der tidlig fokus på Jørgen Kurt.
Mon, 12 Jun 2023 - 1h 23min - 258 - 244 Dansk dobbeltsejr i Dauphine, Bjergs store triumf
Vi er blevet forkælet med mange danske sejre i første halvår af 2023. Men onsdag den 7. juni blev en af de helt store danskerdage, da Mikkel Bjerg endelig fik sin store sejr på World Touren. Han vandt enkeltstarten i Dauphiné - endda foran sin landsmand, Jonas Vingegaard. De to ligger nu også nummer et og to i klassementet. Men hvor længe kan Bjerg holde trøjen? Og bliver det Vingegaard, der tager den fra ham? Vi kigger på de resterende etaper i det franske Tour-opvarmningsløb og vi ser frem mod et andet forberedelsesløb til Tour de France, nemlig Schweiz Rundt, der starter søndag - med en god håndfuld danskere på startlisten og en række store udenlandske profiler, ført an af Remco Evenepoel.
Wed, 07 Jun 2023 - 1h 20min - 257 - 243 Så starter Tour-opvarmningen, Im not doing sh...
Jonas Vingegaard og de andre store Tour-profiler begynder nu forberedelserne frem mod dette års Tour de France. På søndag starter Criterium du Dauphiné og en uge senere er det så tid til Schweiz Rundt. Vi kigger på ruten, danskere og favoritter og så skal vi også et smut forbi Tour of Norway og MercanTour Classic, hvor det ikke lykkedes Jakob Fuglsang at forsvare titlen fra sidste år.
Wed, 31 May 2023 - 1h 02min - 256 - 242 Sindssyg afslutning på Giroen; Roglic vinder samlet, Cavendish vinder i Rom
Vores seneste udsendelse hed "Farvel til Cavendish, Roglic i defensiven...". Man må sige de to rutinerede herrer igen kom i fokus, da Giroen skulle afgøres og der var hverken farvel eller defensivt over det, da Primoz Roglic væltede Geraint Thomas af pinden på de sidste kilometer af lørdagens vanvittige bjergenkeltstart, trods en tabt kæde undervejs. Og søndag sagde Mark Cavendish godt nok farvel til Giroen, men han gjorde det med manér og sin 17. etapesejr i løbet, da han var helt suveræn på målstregen i Rom. Vi kigger tilbage på et Giro d'Italia, hvor spændingen blev gemt til den sidste weekend.
Sun, 28 May 2023 - 1h 48min - 255 - 241 Farvel til Cavendish, Roglic i defensiven, Cort til Uno-X?
Klassementskampen i Giro d'Italia er for alvor åbnet og løbet år ind i sin afgørende fase med nogle vilde bjergetaper. Men der er stadig blot 29 sekunder mellem nummer 1, Geraint Thomas og nummer 3, Primoz Roglic. Mellem dem ligger Joao Almeida, som godt kunne ligne den mest formstærke af dem alle. Vi taler også om gode danske resultater, om et rygte, der sender Magnus Cort nordpå og så annoncerede verdens måske bedste sprinter nogensinde, Mark Cavendish, sit karrierestop.
Wed, 24 May 2023 - 1h 24min - 254 - 240 Cort om sin vilde etapesejr, Mads P ude, Last-man-standing Giro?
Efter Remcos Covid-exit, styrtede Tao Geoghegan Hart ud af Giroen og senest har Mads P forladet årets første Grand Tour med forkølelse. Magnus Cort er eneste tilbageværende dansker i Giro d'Italia og han vandt i denne uge en flot sejr og skrev sig dermed også ind i den såkaldte Klub Skibby - sammen med Mads P, i øvrigt. Geraint Thomas fører stadig Giroen foran Primoz Roglic efter dagens etape, der blev afkortet. Vi tager diskussionen om cykelsporten er blevet soft - eller bare moderne. Og så raser Plesner over sidste uges quiz-afgørelse...
Fri, 19 May 2023 - 1h 30min - 253 - 239 Mads P i Klub Skibby - Remco ude af Giroen*
* Kort efter vi optog dette afsnit, måtte Remco Evenepoel udgå af årets Giro d'Italia på grund af en positiv Covid 19-test. Mads P fik sin sejr i Giroen og fuldendte dermed sin Grand Tour Slam med etaper i på hinanden efterfølgende Tour, Vuelta og Giro. Han er nu en af blot 19 ryttere i historien, der har præsteret dette samt et elite-verdensmesterskab i linjeløb. Blandt favoritterne i årets Giro var Remco Evenepoel i asfalten to gange, blevet sat til vægs af nogle af sine værste konkurrenter på en kort, men hård stigning og så var den belgiske verdensstjerne slet ikke så dominerende på Giro d'Italias længste enkeltstart, som forventet. Han førte dog stadig Giroen samlet efter enkeltstarten, men så satte en Covid-sygdom altså en stopper for favorittens videre færd.
Sun, 14 May 2023 - 1h 26min - 252 - 238 Mørkøv-comeback, kan Roglic slå tilbage?
Remco Evenepoel er kommet flot fra start i årets Giro d'Italia. Suveræn på enkeltstarten og gav førertrøjen fra sig, som planlagt på 4. etape. Kan Primoz Roglic slå tilbage - i givet fald hvornår og har sloveneren holdet til det efter de mange udskiftninger på Jumbo-Visma? Hør også fra Michael Mørkøv, der er klar til sit længe ventede comeback i Ungarn Rundt. Mørkøv fortæller blandt andet om et samarbejde med Fabio Jakobsen, der endnu ikke spiller optimalt.
Tue, 09 May 2023 - 1h 33min - 251 - 237 Den store Giro 2023-optakt med Mads Würtz
Vi kigger frem mod årets første Grand Tour, Giro d'Italia. Den ene af løbets tre danskere, Mads Würtz Schmidt, fortæller om sine ambitioner i Giroen og vi kigger desuden på favoritterne, ruten, den indledende enkeltstart, sprinterne, de taktiske muligheder og selvfølgelig duellen mellem Primoz Roglic og Remco Evenepoel.
Wed, 03 May 2023 - 1h 13min - 250 - Holdet.dk Giro Special 2023
I samarbejde med holdet.dk præsenterer vi denne Giro Special, hvor vi giver gode råd til dig, der skal sætte dit hold i Girospillet på holdet.dk. Vi gennemgår ruten, favoritterne, sprinterne og danskerne og kommer også med et bud på nogle af de ryttere, hvor du får mest for pengene og hvordan du taktisk skal gribe spillet an. Og så trækker vi fem vindere af et gavekort til et Guldhold+ på holdet.dk
Mon, 01 May 2023 - 54min - 249 - 236 Skjelmose i studiet, Pogacar i problemer?
Vi har fornemt besøg af den danske Ardenner-helt Mattias Skjelmose, der fortæller om sit gennembrud i de klassiske løb. Tadej Pogacar styrtede i Liege-Bastogne-Liege og brækkede hånden. Vi spørger en ledende overlæge i håndkirurgi, om det kan få Tour-konsekvenser for den slovenske stjerne. Remco reddede igen klassikersæsonen for Quickstep, vi kigger på forårets vindere og tabere på World Touren.
Wed, 26 Apr 2023 - 1h 20min - 248 - 235 Skjelmoses Ardenner-gennembrud, Pogacar mod Remco i Liège
Mattias Skjelmose havde store forhåbninger til Ardennerne, og man må sige, han lagde godt fra land. Andenpladsen i Fleche Wallonne markerer et nyt gennembrud for den blot 22-årige dansker, der kun blev overgået af suveræne Tadej Pogacar på Mur de Huy. Pogacar skal nu op imod et andet fænomen, verdensmester Remco Evenepoel, når de to mødes i forårets sidste klassiker og monument, Liège-Bastogne-Liège på søndag.
Wed, 19 Apr 2023 - 1h 35min - 247 - 234 Dramatisk Roubaix og Vingegaard-dominans i Baskerlandet
Mathieu van der Poel tog sit andet moment af tre mulige i denne sæson, da han søndag vandt et rekordhurtigt og dramatisk Paris-Roubaix, hvor Mads Pedersen omsider fik mulighed for at sidde med i finalen. Jonas Vingegaard satte alle modstandere på plads i Baskerlandet Rundt og nærmer sig Tour-formen. Alexander Kamp og Mathias Bregnhøj kom også på UCI-sejrlisten i den forgangne uge - og Kamp er blandt de danskere, vi har størst forhåbning til når den kommende uge byder på såvel Brabantse Pijl som Amstel Gold Race.
Mon, 10 Apr 2023 - 1h 12min - 246 - 233 Et af de bedste Flandern Rundt nogensinde? Vinder Mads P Roubaix?
Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose er i aktion i Baskerlandet Rundt i disse dage, men de fleste cykelsportselskere har fokus på brostenene i Belgien og Nordfrankrig. I søndags vandt Tadej Pogacar et af de måske bedste Flandern Rundt nogensinde og på søndag er Mads P blandt favoritterne i En forårsdag i Helvede, Paris-Roubaix, hvor unge Tobias Lund får sin debut. Hør fra DSM-danskeren i denne episode, der også byder på quiz og Michael Valgrens længe ventede comeback.
Tue, 04 Apr 2023 - 1h 21min - 245 - 232 Jumbo vinder det hele, Quickstep i problemer. Optakt til Flandern Rundt
Jumbo vandt Katalonien Rundt, E3 Harelbeke og Gent-Wevelgem. Vi kigger nærmere på duellen mellem Primoz Roglic og Remco Evenepoel forud for Giro d'Italia og drøfter hvordan Jumbo også kan være så dominerende i brostensklassikerne, mens specielt Soudal-Quickstep er langt fra fordums styrke og i en mindre krise inden de store monumenter, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
Tue, 28 Mar 2023 - 1h 41min
Podcast simili a <nome>
- Forhjulslir Anders Mielke
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Altri podcast di Sport e Tempo Libero
- Mediano Mediano Media
- Transfervinduet B.T.
- Stemmer fra Ådalen Stemmer Fra Ådalen
- BrøndbyLyd BrøndbyLyd
- Det Hvide Snit - en podcast om AGF Dennis Bjerre, Kim Robin Graahede, Mathias Maznikar-Hansen
- Bilradio Jyllands-Posten
- Copenhagen Sundays Copenhagen Sundays
- Kvindefodboldpodcasten Beam Audio Agency
- Kvart i bold Kvart i bold
- Frigear FDM
- Bagerstop Martin Weibel
- Superscoreboard Bauer Media
- Du kender typen DR
- Sort Snak Sort Snak
- Hattrick Bold
- Ugens Suppe Bold
- Stammplatz – Fußball News täglich BILD
- Bilklubben RadioPlay
- "Nu Det Nu" med Carsten Eskelund & Jan Gintberg Jan Gintberg
- Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith RadioPlay