Den yderste grænse

Den svenske geograf Sven Hedin og hans fire rejsekammerater og deres kameler forlod landsbyen Merket den 10. april 1895. På vej ind i ørkenen. ”De kommer aldrig tilbage”, sagde en mand, da de forlod landsbyen. Hedins plan var at krydse Taklamakan, den næststørste sandørken på jorden. På det lokale sprog, uygurisk, betyder Taklamkan ”stedet ingen kommer tilbage fra”. De fleste folk tænkte, at rejsen var vanvittig. At de aldrig ville overleve. Ørkenens navn bar på dystre forudsigelser. Der ventede en frygtelig farlige rejse.

Blot et par uger senere stod det slemt til og ekspeditionen var i store vanskeligheder. En
af Hedins kameler var død og mændene tørstede voldsomt. Fuldstændig udmattede forsøgte de at slå lejr, da kamelerne nægtede at gå, men snart blev de alle begravet af en sandstorm. Mændene forsøgte at gemme deres ansigter i kamelernes manker. Udmattede, tørstende og uden vand i dagevis, skrev Hedin samme aften i sin dagbog: ”Bjerge af sand i alle retninger. Ikke et strå – intet liv. Gud, hjælp os!”

Medvirkende:
Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, forfatter og journalist, senest som
udenrigskorrespondent i DR, hvor han har dækket krige og konflikter overalt i verden.
Thomas har stor interesse i ekspeditions-historie og har selv tangeret det område, vi skal
tale om i dag, da han tilbage i 1987 fik lov til at rejse ind i det ellers meget lukkede Kina.

Coverfoto: Af George Grantham Bain Collection (Library of Congress).

Hvis man siger “Terra Nova ekspeditionen” er det formentlig de færreste der ved, hvad det var for en. Men hvis man siger Robert Falcon Scotts ekspedition til Antarktis for at prøve at blive de første til at nå Sydpolen - og hvis man i samme åndedrag nævner Roald Amundsen og det verdensberømte “kapløb om Sydpolen”, så er der nok flere, der nikker genkendende.

Dagens afsnit indeholder alt det, som vi der elsker ekspeditionshistorie, bliver så fascinerede af: stærke kammeratskaber, heroiske beretninger og heltemodige hovedpersoner, kolossale strabadser i et ugæstfrit, barskt og endnu ikke kortlagt land. Historien indeholder også nationernes kamp om at komme først, store egoer og rivalisering, Alt sammen, fordi fristelsen var for stor: At blive den første til at Sydpolen og dermed hædre nationen og ikke mindst - udødeliggøre sig selv!

Medvirkende: Gregers Gjersøe, medlem af Eventyrernes Klub og en erfaren ekspeditionsmand. Gergers er guide i Grønland for Albatros og stifter af Non Profit organisationen Polarskolen.dk, hvor han underviser på danske folkeskoler om Grønland og Færøerne og så har han stor kendskab til Robert Falcon Scott, da han sammen med Kristian Joos i 2000 - som de første danskere - nåede Sydpolen under en to måneder lang tur på ski med pulk.

Tidligere i denne sæson har vi fortalt den dramatiske historie om den forhenværende amerikanske præsident Theodore Roosevelts brutalt barske ekspedition ned ad Tvivlens Flod i Amazonas. Havde det ikke været for ekspeditionens anden leder, Roosevelts gode ven - dagens hovedperson, Candido Rondon, så havde Roosevelt formentlig mistet livet. 

Dagens afsnit kunne vi kalde “Rejsen ind Brasiliens ikke kortlagte land”. For det var det han gjorde. Rondon ledte et væld af ekspeditioner ud i vildt Amazonas, hvis formål var at opbygge et flere tusind kilometer langt telegrafnet. Et vanvittigt projekt i ufremkommeligt terræn, med farlige dyr og igennem områder kontrolleret af isolerede oprindelige folk. 

Selvsagt en mission, som ingen troede kunne lade sig gøre.

Rejserne byder på dramatiske hændelser og vilde scener, men vi kommer også til at
tegne et billede af en mand af ære, der brugte store dele af sit liv på at kæmpe for de
oprindelige folks rettigheder - en mand som Einstein indstillede til Nobels Fredspris.

Medvirkende:
Line Friis Frederiksen, er uddannet biolog, er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem
af Kvindelige Eventyreres Klub. Line har selv rejst i Amazonas, er aktuel med børnebogen
”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” og så har hun tidligere i den her sæson
fortalt om Theodore Roosevelts ekspedition ned af Tvivlens Flod – hvor hans rejsemakker
var Rondon.

Ralph Bagnolds ekspeditioner ind i The Great Sand Sea, der ligger mellem Libyen og Egypten, var banebrydende. For de var ikke på kamelryg, men i bil – hvilket mange andre tænkte var helt uhørt. Bagnold blev formentlig den første i verden til at krydse den libyske ørken fra øst til vest. Rundt om lejrbålet i ørkenen drømte Bagnold og hans kammerater om at finde den sagnomspundne oase Zerzura. Ekspeditionen opdagede ikke nyt land – men den opdagede sand. Bagnold skrev faktisk en doktorafhandling om sand. Enig, det lyder noget kryptisk, men det vender vi tilbage til.

Dagens gæst synes, at Bagnold var en kedelig eventyrer, for intet gik galt på hans rejser. Han havde styr på sagerne! Men hans liv var langt fra kedeligt og spænding kom der senere, for Bagnold blev berømt, da han i starten af 2. verdenskrig oprettede den betydningsfulde Long Range Desert Group, som opererede bag fjendens linjer i Nordafrika.

Medvirkende: 
Jesper Kurt-Nielsen. Museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om opdagelsesrejsende. Jesper er redaktør på museets store Ekspeditions Værk og så har selv talrige rejser i Nordafrika bag sig.

📸: Coverbillede fra Eland publishings udgave af bogen Libyan Sands af Ralph Bagnold

Det skulle tage engelske Edward Whymper otte forgæves forsøg, før han sammen med sit hold den 14. juli 1865 endelig nåede toppen af det ikoniske bjerg Matterhorn. Som de første i verden. Matterhorn, som mange i dag forbinder med Toblerone bjerget, med det smukke spidse tårn – var dengang juvelen, som ingen troede, at det var muligt at besejre.

Whymper frygtede, at italienerne ville nå op før ham - fra den italienske side. Fra toppen af Matterhorn så han dem vende om. Deroppe satte han sig ned. Lykkelig. Skrev smuk om den bjergtagende udsigt. Det var som om, at turen havde været meget lettere, end hvad han havde forestillet sig i alle de år. Men hvad Whymper ikke vidste, da han nød udsigten ud over Zermatt, var at katastrofen snart ramte hans hold hårdt og brutalt. 

Medvirkende:
Søren Smidt, Bjørns trofaste bjergguide i studiet. Søren har klatret bjerge overalt i verden og har selv klatret på Matterhorn.

I 1891 drog den danske filolog Johannes Østrup ud på en rejse, hvor formålet var videnskabelig. Rejsen endte dog med at blive langt mere eventyrlig. I to år udforskede han dele af Egypten, Mellemøsten og Lilleasien.

Klædt dels i arabisk tøj, dels i vestlig påklædning, krydsede han på hesteryg den syriske ørken, inden han med en pistol i baglommen red fra Homs til København, via Damaskus og Konstantinopel, på sin tro følgesvend, en grå fuldblodshingst, som han havde købt af beduinstammen Sbâ.

Hvilke spændende oplevelser havde Østrup hos nomaderne, og hvad drev ham til at tage ud på denne spektakulære rejse på hesteryg hele vejen hjem til Danmark? Det dykker dagens gæst og Bjørn ned i i dette afsnit.

Medvirkende:
Jens Astrup, der er oldebarn af Johannes Østrup.

I sommeren 1937 rejste engelske Rebecca West rundt på Balkan – gennem Jugoslavien, nutidens Kroatien, Bosnien Herzegovina, Serbien, Nordmakedonien og Montenegro. Hun opsøger gamle myter og oplevede særprægede traditioner – men hun var også fordomsfuld og betragtede folk med en vis distance.

Da hun kom hjem, skrev hun sin historiske og etnografiske skildring ”Black Lamb, Grey Falcon”, som fortsat i dag betragtes, som den mest ultimative rejseskildring fra Balkan. Hvad var det i Wests bog, der gjorde, at den fik så stor betydning for eftertiden? Og var hendes bog egentlig for det bedre?

Dagens afsnit tegner et portræt af en spændende forfatter og reporter, men kaster også et kritisk blik på rejselitteraturen, der med sine forudindtagede konklusioner kan tegne et misvisende billede af den region, som rejsen ellers nøgternt skulle beskrive.

Medvirkende:
Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropa Studier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun arbejder med Sydøsteuropas kulturhistorie i det 20. og 21. århundrede, særligt Jugoslavien og dets efterfølgerstater. Tea er forfatter til flere bøger, b.la. ”Usable History? Representations of Yugoslavia’s difficult past from 1945 to 2002.”

Vi skal ud på verdens første soloflyvning over Atlanten. Fra New York til Paris. Charles Lindberghs verdensberømte bedrift må siges at være en af de allermest ikoniske i det 20. århundrede. Hele USA fulgte med og holdt vejret, da han lettede den 20 maj 1927, og da han sensationelt landede i Paris 33 timer senere forsøgte 150.000 ellevilde folk at få et glimt af Lucky Lindy, som han blev kaldt. Hjemme igen deltog mere end 4 millioner borgere i New York i sejrsparaden gennem byen og Lindbergh blev betegnet som USA’s mest populære mand. Men hvad lå forude? Og hvor tæt var Lindbergh på at blive overhalet af andre eventyrlystne mænd?

Medvirkende:
Jens Plough, har gennem mere end 35 år været pilot i Grønland og er ansat ved Air Greenland. Jens og hans familie ejer privat et jagerfly, verdens største en-motoresdobbeltdækker, som de kalder “en flyvende campingvogn”, og flere andre besynderlige fly, det står i deres hangar i H.C. Andersen Airport ved Odense. Og så har Jens en stor viden om flyvningens historie herunder dagens hovedperson, Charles Lindbergh.

Coverbillede:
Coverbillede: Charles Lindbergh and the the Spirit of Saint Louis (Crisco restoration, with
wings) - Charles Lindbergh - Wikipedia

I april 1992 rejste den unge Christopher McCandles ud i Alaskas vildmark. Han havde to år forinden forladt sin familie, foræret sin opsparing på 25.000 dollars væk til velgørende formål, efterladt sin bil og de fleste af sine ejendele, brændt sine få kontanter og taget etnyt navn. Han kaldte sig nu for Alexander Supertramp – supervagabond. Alex søgte den ultimative frihed. Han forlod samfundet. Men i vildmarken gjorde han sig en stor erkendelse, og da han ønskede at komme tilbage til civilisationen, var floderne blevet for voldsomme at placere, og så begyndte kampen for at overleve.

Medvirkende:
Thure Lindhardt, skuespiller og har været med i både danske og store internationale film. Thure spillede backpackeren, excentriske danske Mads, i Sean Penns filmatisering af John Krakauers bog “Into The Wild” om netop dagens hovedperson, Christopher McCandless.

Inden vi er tilbage efter sommerferien med endnu flere afsnit om de eventyrere, der gjorde dét, alle andre troede var umuligt får I lige en lille sommerfortælling. 

Nærmere bestemt Bjørns egen yndlingslejrbålshistorie, som han ofte har læst op for både kammerater og sine børn, når han har været på shelter- eller telttur.

Historien er fra Eventyrenes klubs bog ”24 fortællinger fra Det Runde Bord” og er skrevet af Bjørns gode venner Eske og Rane Willerslev.

Vi er 1992 og Eske og Rane er taget på ekspedition til Kamchatka i Russisk Fjernøsten for at studere de oprindelig folk, tjukterne, som Rane faktisk tidligere har fortalt om her i Den
Yderste Grænse.

Den følgende historie er et uddrag fra kapitlet: ”Udtømningsapparatet og andre fortællinger fra Sibirien”.

Det er den 28. maj 1987. Vi befinder os i Helsinki. 19 år gamle Mathias Rust letter snart
det lille Cesna fly, som han et par uger tidligere har lejet fra den lokale flyveklub i
Hamborg. Missionen er på papiret ret simpel. Men i virkeligheden fuldstændig vanvittig:
Rust vil lande på Den Røde Plads i Moskva for at aflevere sit eget manifest til selveste
Gorbatjov. 
Rust er desillusioneret over verdens tilstand. Alt bliver værre og værre dag for dag. Alle
frygter en atomkrig - men ingen gør noget. Reagan kalder Sovjetunionen for The Empire
of Evil og ønsker ingen dialog og forsoning. Rust drømmer om at skabe mindre afstand
mellem øst og vest. Og nu vil han gøre noget ved det selv!
Med andre ord, er Rust vej på en fredsmission. Som ingen andre end ham selv kender til.
Og uden nogen form for tilladelse. Men hvordan vil Sovjet reagere? Vil han blive skudt
ned? og tør han overhovedet gennemføre?

Medvirkende:
Uffe Elbæk, forhenværende politiker, stifter af Alternativet og tidligere kulturminister. I
slutningen af 1980’erne var Uffe aktiv i Frontløberne og kulturudveksling projektet Next
Stop Sovjet og rejste rundt i Østeuropa herunder også til Moskva i 1989.
Coverbillede:

Rød dragt: Privatbesitz Stephan Horn

Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?

Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”

Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.

I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i
1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre små
vejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –
en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener to
motordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere mere
ned 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre den
meteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerne
også at dukke op.

Medvirkende:
Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.

Coverbillede: Alfred Wegener Institute

Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i
1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.
Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hun
havde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til Cape
Town og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men en
ting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.
verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person beviste
Amy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinder
kunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af unge
kvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.
Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat i
dag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?

Medvirkende:
Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. da
hun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling in
a warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapy
og så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den Lille
Prins.

Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cyklet
jorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,
nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærke
før krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre en
bygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatisk
drejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, men
udlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bog
Sneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af det
sagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?
Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vi
stifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -
menneskets - og dyrets plads i verden.

Medvirkende:
Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandling
inden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og så
kender han Tessons forfatterskab indgående, da han har oversat to af hans bøger til
dansk for Den Franske Bogcafés Forlag, Bobo.

Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everest
uden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. Fra
Stockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,
Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin
65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug af
kunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdende
eventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk i
Skandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.

Medvirkende:
Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfaren
bjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv på
Everest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran.

I 1924 begav dansk-grønlandske Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i det
nordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. På trods af
uoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen får Knud
besøgt halvøen, omend det bliver en kort rejse på blot et par døgn. Men hvad nåede
Knud at opleve? Og hvem er disse Yupik-folk, de allervestligste Inuit på kloden?

Medvirkende:
Bent Nielsen, medlem af Eventyrernes Klub, seniorforsker ved Arktisk Institut, og tidligere
direktør af instituttet. Bent har ledet fem egne ekspeditioner til Yupik-befolkningen på
Tjukotka-halvøen og er aktuel med bogen ”Til det yderste”, hvori han gennem historisk
materiale har rejst i sporet på Knud Rasmussens rejse til netop Tjukotka.

Ekspeditionsskibet "Admiral Tegetthoff" med en besætning på 24 mand forlod Tromsø i juli
1872. Om bord var der en noget anderledes national sammensætning end normalt på den
tids arktiske ekspeditioner. For ekspeditionen var østrisk-ungarsk og med folk fra
sydeuropa.

I slutningen af august blev skibet nord for Sibirien og øerne Novaja Zemlja frosset fast i
isen, hvorefter det drev rundt i områder, der var uden for kortet. Områder, som formentlig
meget få folk tidligere havde sejlet i. Og så pludselig en dag - uden at vide hvor de befandt
sig - stødte de på ukendt land! Og så begyndte de rigtige strabadser.

Medvirkende:
Thomas Ubbesen, forfatter og journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor
han har dækket krige og konflikter overalt i verden. Thomas har desuden arbejdet to år på
Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben
og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie

Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA’s 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.

Vært: Bjørn Harvig.Medvirkende:Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende:Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenterede
navigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutal
rejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.
Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,
men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver om
emigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet i
store dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en
god historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med både
film og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende:Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.


Maleri: Bernhard Grodtschilling.

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.

Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca’ da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til
Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.

Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige
befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.

Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun
rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen
Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske
mayaer.

Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med
et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et
volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og
sidenhen har medvirket i.

Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns
Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika
og er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom.
Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere der
tidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han har
adskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af de
samme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Foto: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson,
The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er ’moderen’ til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Bjørn Harvig læser sin absolutte favorit julehistorie højt: Jørn Riels novelle 'Julegåsen' fra samlingen 'Skrøner fra et rejseliv'. Jørn Riel var som ung med på to års ekspedition med Lauge Koch. Dernæst arbejdede han i 10 år som radiotelegrafist og navigatør i Grønland. Jørn Riel slog sig derefter ned som forfatter og blev berømt for sine mange fremragende skrøner om livet i Grønland, som han modtog flere priser for, bl.a. De Gyldne Laurbær. Ligeledes medlem af Eventyrernes Klub.

Vært: Bjørn Harvig.

'Julegåsen' oplæst af Bjørn Harvig og publiceret af Nationalmuseets Mediehus Vores Tid med tilladelse fra Lindhardt og Ringhof Forlag og Jørn Riels manager, Ulla Davidsen.

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, ’Jul ved den yderste grænse’. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage. 129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op!

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1913 sejlede Karluk-ekspeditionen afsted for at måle og optegne de såkaldte ”hvide pletter på kortet” mellem Alaska og Nordpolen. Ekspeditionens leder, canadiske Vilhjalmur Stefansson, påstod, at Karluk var den største videnskabelige ekspedition, der nogensinde var foretaget i Arktis. Stefansson mente, at de arktiske egne var venlige, hvis man blot forstod at leve af landet som den oprindelig befolkning. Peary priste Stefansson, mens Amundsen mente, at ”Stefansson var den største svindler i live”. Der gik ikke længe, før Karluk mødte isen og blev skruet fast. Og i modsætning til Shackleton, der var af sted på sin berømte Endurance-ekspedition samtidig med Karluk, så efterlod Stefansson sine ekspeditionsmedlemmer, da problemerne begyndte at dukke op. Vært: Bjørn Harvig.

Medvirkende: Thomas Ubbesen, journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor Thomas har dækket krige og konflikter over alt i verden. Thomas har desuden arbejdet 2 år på Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Foto: Canadian National Museum, Wikicommons

I slutningen af januar 1982 drager den 30. årige amerikanske eventyrer, opfinder og sejler, Steven Callahan afsted fra De Kanariske Øer for at krydse Atlanten. Han er alene om bord på sin 7 meter lange hjemmebyggede båd, Napoleon Solo. Den første uge skinner solen. Der er blå himmel. Blankt vand. Steven tænker, at det ikke vil tage mere end 2-3 uger at nå det endelige mål, Antigua. Men så kommer uvejret og pludselig – midt om natten rammer båden noget stort, måske en hval og via et stort hul i skroget begynder vandet at fosse ind.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Taarup, historiker og geograf og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Thorbjørn er ved at færdiggøre en bog om skibsmodeller med arbejdstitlen ”De Små Skibe”. Thorbjørn har igennem 20 år arbejdet med søfartshistorie og har et godt indblik i mange dramatiske beretninger, forlis og overlevelseshistorier herunder også den om dagens hovedperson, Steven Callahan. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Junko Tabei var første kvinde på Everest og første kvinde på ”The 7 Summits” (det højeste bjerg på hvert kontinent). Junko var – frem til sin død – i gang med at forsøge at bestige det højeste bjerg i hvert land i verden. På trods af hendes kun 145 cm og 49 kilo, var hun en fænomenal bjergbestiger og besat af de høje toppe. Men Junkos største bedrift var ikke rekorderne. Hun søgte aldrig opmærksomheden. Hun tjente som forbillede for en ny generation af kvindelige bjergbestigere og eventyrere i Asien og tog aktivt børn og unge ud i naturen i Japan. Men hvorfor er hun helt overset i Vesten?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lene Gammelgaard. Bjergbestiger og var første danske og skandinaviske kvinde på toppen af Everest, som hun besteg i 1996. Foredragsholder og forfatter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Vi kalder dagens afsnit for Den 3. Mand. Hjalmar Johansen er uden tvivl en Norges største polare helte – men i samtiden stod han i skyggen af Nansen og Amundsen. Nansen, med hvem Johansen tilbragte 8 måneder sammen med i 1895-96 før de blev reddet og Amundsen, med hvem Johansen drog afsted til Sydpolen med i 1910. Virkeligheden er den, at de to verdensberømte norske helte aldrig havde fået den berømmelse, hvis ikke det havde været for netop Hjalmar Johansen. Så hvorfor blev Johansen glemt? Og hvorfor endte hans liv så tragisk som det gjorde?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Naja Mikkelsen, polarforsker med stor viden om arktiske opdagelsesrejsende og medlem af de kvindelige eventyrere. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den nigerianske skibskok, Harrison, er strandet inde i en luftlomme i vraget af et sunket skib, 102 fod under havets overflade 40 sømil ud for Nigerias kyst. Der er næsten ingen ilt dernede. Og ingen kan i deres vildeste fantasi tro, at han kan være i live. Tre dage senere ankommer den nyuddannede dykker, Nico for at bjærge de døde lig fra vraget, og til sin overraskelse finder han kokken, stadig i live, dybt inde i det sunkne skib. Men hvordan får han reddet Harrison ud? Først da to mænd, i skibsvraget på havets bund, tager hinanden i hånden begynder det egentlige drama.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, medlem af Eventyrernes Klub, stuntmand, dykker og filminstruktør. Lasse har i forbindelse med en dokumentarfilm haft unik adgang til de autentiske optagelser fra dykkernes kameraer og deres interne radiokommunikation, og så har han interviewet adskillige af hovedpersonerne, bl.a. redningskoordinatoren Toni, dykkeren Nico og kokken Harrison. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Danske Frans Blom var en banebrydende mayaforsker. I 1919, som 25-årig, rejste Blom til Mexico, hvor han hurtigt fattede interesse for Mayaerne og deres ruinbyer. Han blev uddannet i arkæologi på Harvard og blev senere leder af flere arkæologiske ekspeditioner til uudforskede maya ruinbyer, hvoraf flere var dramatiske og tæt på at koste ham livet. Blom arbejdede senere sammen med sin visionære kone, Trudi, for at bevare regnskoven og den oprindelige kultur. Men Blom var også en rastløs mand, en rebel, der hele livet kæmpede med sine indre dæmoner.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Leifer, Cand.mag, redaktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Jesper Nielsen, Phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika. Tore og Jesper er begge, sammen med afdøde Toke Sellner Reunert, forfattere til biografen ”Det urolige blod”, som senere kom på engelsk i udgaven Restless Blood - Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition var sponsoreret af rigmanden Ziegler, som ville stille en dåse af sit berømte bagepulver på Nordpolen. Med om bord på skibet Amerika var den alkoholiserede chef Baldwin, men heldigvis, for resten af besætningen, også en ung Ejnar Mikkelsen, der havde en afgørende rolle. Allerede på vej nord over begyndte det at gå galt for det fuldstændig overlæssede skib: En last falder overbord, det samme gør en del af deres slædehunde, og snart bliver det endnu værre…

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Claus ”Tavse” Birkbøll, der har gjort tjeneste ved slædepatruljen Sirius, hvor Tavse bl.a. nåede Kaffeklubbens Ø, verdens nordligste landpunkt. Senere blev han chef for Sirius i to år. Tavse har været konsulent og slædekusk ved DR's "Den sidste slæderejse" og har en stor viden om Nordøstgrønland. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Sommeren 1986. Vi befinder os højt på K2. Verdens næsthøjeste bjerg. En lavine har slået to amerikanere ihjel og dernæst rammer en kædereaktion af ulykker mange andre på bjerget. Hele 13 bjergbestigere omkommer – mens andre overlever med det yderste af de svært forfrosne fingre. I dette afsnit skal vi stifte bekendtskab med K2. Dets farverige og spændende historie og så dykker vi ned i et af de mest skæbnesvangre år på bjerget. Nemlig 1986 – hvor næsten alt går galt!

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide. Søren har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har b.la. stået på toppen af Everest. Han har stor viden om dansk og international bjergbestigning og har mødt flere af de bjergbestigere, som var på bjerget det skæbnesvangre år i 1986. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1984 rejste den schweiziske fårehyrde Bruno Manser til Borneo. Her mødte han de nomadiske Penan, det oprindelig folk i Borneos Sarawak region og blev boende hos dem i 6 år. Han lærte deres sprog og adopterede deres kultur. Penanerne accepterede ham som en af deres egne og gav ham navnet Laki Penan – Penan Manden. Manser hjælp Penanerne med at kæmpe mod de store skovrydningsvirksomheder, som ødelagde – eller rettere stjal - Penanernes hjem. Manser vendte hjem til Schweiz og forsøgte i mange år at skabe opmærksomhed omkring Penanernes kamp. I 2000 rejste han tilbage til Borneo, ind i junglen og forsvandt.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har rejst på Borneo talrige gange. Han har opholdt sig der sammenlagt i mere end et år og mange gange sammen med Penanerne, og så har Henrik flere gange mødt dagens hovedperson Bruno Manser. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I løbet af 13 somre i årene 1990-2003 rejste Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med Grizzly-bjørnene. Mange havde stærke holdninger til Timothy. Hvorfor boede han sammen med bjørnene – ville han blive én af dem? Timothy, en ener, en excentrikker, skør eller genial, blev en berømthed i USA og turnerede landet rundt med foredrag om bjørnene. Og når Tim var i ødemarken tog folk ud for at finde ham. Men til sidst gik det galt for Timothy og hans kæreste Amie. De blev fundet dræbt og spist af en bjørn. Historien gik verden rundt. Nogle mente, at han selv var skyld i det og fik som fortjent. Andre, at han havde kæmpet for at gøre omverden opmærksom på at bjørnene var truede.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Bengt Holst, medlem af Eventyrernes Klub og uddannet zoolog. Bengt var i 37 år ansat i Zoologisk Have i København, hvor han blandt andet var videnskabelig direktør. Formand for Det Dyreetiske Råd og Den Danske Naturfond. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Hillary & Tenzings bestigning af Mount Everest i 1953 blev en verdenssensation. Endelig satte mennesket fødderne på det toppen af det højeste bjerg. Men var de egentlig de første? 29 år tidligere forsvandt de to englændere Mallory & Irvine på bjerget. Igennem skyerne så resten af ekspeditionen de to mænd tæt under toppen. Men nåede de mon op? Mallory, der var en af verdens bedste bjergbestigere, skulle lægge et billede af sin kone på toppen af Everest. Fik han gjort det? Mallory & Irvines utrolige historie er uden tvivl et af de største mysterier i moderne ekspeditionshistorie. Et mysterium, som flere gange er blevet forsøgt løst – senest i 1999, hvor Mallorys lig blev fundet. Uden billedet af sin kone på sig. Det er som om, at jo mere man forsøger at finde et svar på, hvad der skete, jo flere spørgsmål dukker op.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lars Gundersen. Medlem af Eventyrernes Klub, har siden 1987 rejst over alt i Himalaya, stifter af Kipling Travel, en stor kender af dansk og international bjergbestigning. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den franske eventyrer Étienne Brûlé var den første europæer, der rejste op til The Great Lakes og området nord om, i dag bedre kendt som Canada. Han brugte store dele af sit voksne liv sammen med de oprindelige amerikanere, først hos Huron-stammen, senere sammen med Iroquois. Under den engelsk-franske krig i 1629 lykkedes det ham at flugte fra et fangenskab hos Seneca stammen. Brûlé mestrede de oprindelige folks sprog, han navigerede i deres kultur og tilegnede sig deres sædvaner. Men til sidst gik det galt, da Bjørnestammen hos Huron-folket mente, at han havde forrådt dem.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: David Trads, journalist og forfatter og har over flere omgange boet i USA. David har skrevet flere bøger om landet b.la. ”Amerika, hvor er du?” og er nu aktuel med ”På jagt efter Amerikas sjæl”. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

”The Coppermine Ekspedition” blev ledet af Sir John Franklin, der senere blev berømt for have ført verdenshistoriens mest fatal arktiske ekspedition. Franklin ville med The Coppermine Ekspedition kortlægge området omkring Hudson Bay og nord over Canada for at finde vej gennem Nordvestpassagen. Men ekspeditionen slog fejl. Den blev ramt af dårligt vejr og den fik mindre hjælpe af lokale pelsjægere og Inuit end forventet, og besætningen var undervejs konstant på sultens rand. Ekspeditionen udvikler sig til en odysse i vanvid med både drab og kannibalisme undervejs.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager. Forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering.. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Foto: Scott Polar Research Institute

I 1795 rejser den skotske læge Mungo Park til Vestafrika for at kortlægge den sagnomspundne flod, Nigeren. Park rejste alene med proviant til et par dage, en lommesekstant, kompas og paraply. Overalt mødte han slaveri, krig og modgang, og til sidst måtte han vende om. 10 år senere rejste Park tilbage. Alle hans ekspeditionsmedlemmer omkom, og selv mødte han sin skæbne, formentlig under kamp, på Nigeren. Park blev med tiden en myte, og hans dagbog betragtes af mange i dag som en af verdenshistoriens vigtigste rejseerindringer. Park har tjent som inspiration til store forfattere som Hemingway, Joseph Conrad og Kapuscinski. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, historiker, museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om ekspeditionshistorie. Jesper har selv forsøgt at rejse ned af Niger Floden, og så har han besøgt mange af de steder, hvor Mungo Park i sin tid opholdt sig. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Maleri er af Mungo Park: Scottish Borders Council.

I dag skal vi skifte bekendtskab med en ”Larger than life Character”, nemlig Tom Harrisson, eller The Barefoot Antropoligst, som han blev kaldt. Med lange ophold hos oprindelige folk på Borneo og Vanuatu fungerede Harrisson som videnskabsmand, dokumentarist, forfatter, guerilla soldat og vakte opstand, da han genindførte hovedjæger-traditionen på Borneo. Han var kontroversiel. Excentrisk. Ofte beruset. Egoistisk og rebelsk, hvilket gjorde at folk havde stærke holdninger til hans person. Nogle elskede ham. Andre hadede ham.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Mikael Rothstein, ph.d. i religionshistorie, lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Forfatter til en lang række videnskabelige artikler og bøger og inden for de senere år har han udgivet ”Regnskovens religion - forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere”, ”Den kristne krop” ”Næsehornsfuglen skriger – om Hovedjagt og kraniekult”. Mikael har besøgt og samarbejdet med museet i Kuching, hovedbyen i Sarawak på Borneo – det museum som Harrisson moderniserede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Fotografi af Harrisson: Icon Films

Vi har I denne sæson af Den yderste grænse den ene mere ubegribelige overlevelseshistorie efter den anden. Og hvis I troede, I havde hørt den værste, så bare vent til dagens afsnit. For mange omtaler Douglas Mawsons ekspedition ”The Australian Antarctic Expedition”, som måske netop den mest ufattelige… Douglas Mawsons rejser byder på alt, hvad en vaskeægte lejrbålshistorie bør indeholde: Isende storme, sult, mænd der falder i gletsjersprækker, hunde der dør, frostskader, galskab og rygter om kannibalisme.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand. Medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har en stor viden om ekspeditionshistorie, og har selv været på Antarktisk 6 gange, hvor han b.la. dykkede, som den første dansker. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I årene mellem 1725 og 1743 gennemførte det russiske imperium to gigantiske ekspeditioner gennem det barske og ufremkommelige Sibirien til Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Den første ekspedition havde karakter af en ren flådeoperation, mens den anden blev historiens hidtil længste, største og mest ambitiøse europæiske opdagelsesrejse. Lederen for begge ekspeditioner var den danske søofficer Vitus Bering og med sig på begge ekspeditioner havde han sin landsmand, næstkommanderende, Spangsberg.

Hvordan I alverden havnede danske Bering i russisk tjeneste og blev leder af en af verdenshistoriens mest spektakulære ekspeditioner? Og hvorfor er han ukendt for de fleste danskere i dag?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Merete Bøge Pedersen, ph.d. fra Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet. Merete er chef for Museum Horsens og kender indgående til Vitus Berings historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

USS Jeannette ekspeditionen drog afsted i 1879 for som de første at finde Nordpolen. Teorien var, at der omkring Nordpolen fandtes et åbent hav og måske helt ukendte folk og dyr. Skibet blev snart skruet fat i isen, og efter at have været frosset fast i næsten 2 år, begyndte mandskabet at gå mod det nordlige Sibirien i håb om overlevelse. Ekspeditionen udviklede sig snart til en vanvittig kamp om overlevelse.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne. Forfatter og journalist, chefredaktør på Opdag Verden og medlem af Eventyrernes Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Denne episode af Den yderste grænse er optaget live på The Adventure Festival, som blev afholdt i maj 2023 på Refshaleøen i København. Vært Bjørn Harvig går på scenen i den store, gamle industrihal for at interviewe tre eventyrere, hvis historie ikke tidligere har været fortalt i Den yderste grænse.

Udenfor summer det af forventningsfulde, glade folk, der er på festival for at dyrke eventyret, oplevelserne og rejsefeberen.

Og sikke nogle historier, vi skal høre i de tre special-udgaver af vores podcast. I denne tredje episode tager vi med Henrik Frederiksen på en selvbygget tømmerflåde 5 måneder ned af Amazonas.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Frederiksen.

Denne episode af Den yderste grænse er optaget live på The Adventure Festival, som blev afholdt i maj 2023 på Refshaleøen i København. Vært Bjørn Harvig går på scenen i den store, gamle industrihal for at interviewe tre eventyrere, hvis historie ikke tidligere har været fortalt i Den yderste grænse.

Udenfor summer det af forventningsfulde, glade folk, der er på festival for at dyrke eventyret, oplevelserne og rejsefeberen.

Og sikke nogle historier, vi skal høre i de tre special-udgaver af vores podcast. I den anden af tre episoder tager Martin Adserballe, Danmarks mest ekstreme verdenscyklist, os med til Tibet og Sibirien.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Martin Adserballe.

Denne episode af Den yderste grænse er optaget live på The Adventure Festival, som blev afholdt i maj 2023 på Refshaleøen i København. Vært Bjørn Harvig går på scenen i den store, gamle industrihal for at interviewe tre eventyrere, hvis historie ikke tidligere har været fortalt i Den yderste grænse.

Udenfor summer det af forventningsfulde, glade folk, der er på festival for at dyrke eventyret, oplevelserne og rejsefeberen.

Og sikke nogle historier, vi skal høre i de tre special-udgaver af vores podcast. I den første af tre episoder tager Mikkel Dal Hende på cykel fra København til Cape Town på jagt efter gode historier...

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Mikkel Dal Hende.

Carl Christian Hall, var dansk bjergbestiger og højfjeldsfotograf og var første dansker – og måske også først skandinav - på Mount Blanc. Han foretog 42 førstebestigninger af norske tinder højere end 2000 meter, og han er dermed den alpinist, der har foretaget flest nybestigninger af de norske tinder – hans bedrift kan aldrig overgås. Det kan virke paradoksalt, at det var en dansker der vakte nordmændenes interesse for de norske fjelde. Før betragtede man i Norge fjeldlandskaberne som noget af en selvfølgelig eller noget upraktisk. Men med bjergbestigernes indtog skabtes en ny bevidsthed om terrænets skønhed og om den spænding, der lå i at bestige de sværeste toppe. Her førte danske Hall an, og i dag er op til flere norske fjeldpartier opkaldt efter ham. Der er næppe tvivl om, at Carl Hall er mere berømt i Norge end i sit hjemland.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, bl.a. Everest. Men Søren har også klaret mindre bjerge – og på et af dem, nemlig norske Romsdalshorn - i fodsporene på dagens hovedperson. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Viggo Rasmussen – eller Papa Viggo, som han blev kaldt – var en af Sydhavets karismatiske legender. Formentlig for de fleste danskere en helt ukendt eventyrer, men hvis historie var kendt på alle de små øer i Stillehavet. Den legendariske storyteller Hakon Mielche opstøvede kaptajnen og dagens gæst – blev under en jordomsejling på Nordkaperen - helt tilfældigt viklet ind i den. Dette afsnit byder på beretningen om, hvordan eventyret om Papa Viggo, Vaniliepigen, Hav-Djævlen, en morderisk perle og Mytteriet på Bounty hænger sammen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ib Michael Rasmussen. Medlem af Eventyrernes Klub, forfatter til en lang række romaner og eventyrlige rejseberetninger, bl.a. fra hans lange rejser med Nordkaperen. Det var netop på et af disse togter, at Ib Michael tilfældigt stødte på historien om Papa Viggo. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Journalisten og globetrotteren Arne Falk Rønne var en af Familie Journals ukronede konger ud i rejsebeskrivelsen. Hans artikler og bøger emmede af spænding, druk, forbudt erotik, giftpile, kannibaler og skrumpehoveder. Falk Rønne skrev et stort antal rejsebeskrivelser fra alle fire verdenshjørner med så dragende titler som: Eventyrfærden til Robinson Crusoe's ø, Skæbnens Flod, Djævelens Diamanter, Skrumpehovedets hemmelighed og Machetebrødre. Falk-Rønne's mest markante værker, var dog rækken af udgivelser om rejser i fodsporene på nogle af Bibelens Apostle, der begyndte i 1963 med bogen Vejen til Betlehem, der blev hans første internationale sucess. Alvorlig blev romanen som fulgte. efter han som korrespondent i det belejrede Budapest fulgte opstanden i 1956. At Falk Rønnes forfatterskab favnede bredt bevidste han igen og igen og i 1959 rejste han, bl.a. sammen medJørgen Bitsch, til Brasilien for at efterforske mordet på en dansker der var forsvundet i Amazonas.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Arne Falk Rønne, der er søn af Arne Falk Rønne. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Erik Wedersøe er formentlig bedst kendt som skuespiller, og han medvirkede i en lang række af danske film og serier, bl.a. Drengene fra Sankt Petri, Idioterne, Riget og Rejseholdet, hvor han spillede Kriminalinspektør Ulf Thomsen. Men Erik var også jordomsejler, og han kunne skrive og tænke, mens hans rejste. Han ville vove noget i livet, sætte noget på spil og afprøve tilværelsen. Med skibet Gitte Gry og en håndfuld gode venner begav han sig i 1981 ud på en mere end 40.000 sømil lang rejse jorden rundt over de næste tre år.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jens Kostrup, der var med på dele af jordomsejlingen. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Foto: Fredensborg Arkiverne / Lokalavisen

Jan Stage var udenrigs- og krigskorrespondent i mere end 40 år og skrev for bl.a. Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og Information og for flere store internationale blade. Han dækkede krige og konflikter overalt i verden – fra Afrika, Balkan, Mellemøsten og Sydamerika. Det var grusomme historier fra der, hvor jernkorsene gror. Hvad var det for nogle historier, den hærdede journalist ville fortælle? Eftertiden dømte ham som én, der var lidt for fantasifuld i sine beretninger. Men passer det?

Medvirkende: Lasse Ellegaard, forfatter og journalist, har været ansat på Weekendavisen, chefredaktør på Information og Mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten. Lasse har skrevet bøger fra flere ophold og rejser i verdens brændpunkter, senest bogen ”Gaven fra Gud – Erdogans Tyrkiet” og så kendte Lasse Jan Stage gennem mere end 30 år og de rejste sammen både i Israel og Tyrkiet. Lasse har desuden redigeret bogen ”Signatur: Jan Stage”.

Inge Lehmann var geofysiker og med til at grundlægge seismologien, en helt ny videnskab, i 1930’erne og årtierne derefter. En lidenskabelig trang til at blive til noget, havde fået hende til at overhøre alle de velmente råd fra sin familie, der på ingen måde syntes, hun skulle studere, men hun endte alligevel med at blive den første kvindelige seismolog i verden. I 1936 fremførte hun hypotesen, at Jorden har en fast indre kerne, hvilket skulle vise sig at være rigtigt. Hun trådte ind i en international forskerverden med imødekommende kollegaer ude i verden, men hjemme i Danmark mødte hun akademisk snobberi, mandschauvinisme og vanetænkning. Hvorfor blev Lehmann anerkendt i udlandet før hjemme i Danmark og hvorfor er det først nu, at vi hjemme i Danmark begynder at tale om hende?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, medlem af De Kvindelige Eventyrere, biolog og forfatter og er nu aktuel med bogen Skyggezone, der er den første biografi skrevet om Inge Lehmann. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række breve, dokumenter og videnskabelige artikler fra Rigsarkivet og personlige breve i familiens eje. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Eigil Knuth var arkæolog, forfatter og billedhugger. Hans første arkæologiske ekspedition gik til Vestgrønland i 1932 og hans sidste til Nordøstgrønland i 1995. Den vigtigste ekspedition var formentlig den første Peary Land Ekspedition fra 1947-50. Gennem hele sin karriere lavede Knuth utallige smukke portrætbuster af inuit og som polarforsker påbegyndte han den arkæologiske kortlægning af de nordligste grønlandske folkeslag. Et arbejde der resulterede i opdagelsen af to palæo inuit kulturer: Independence 1. og Independence 2.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: John Andersen. Arkitekt, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. John er en stor kender af Grønland og arktisk ekspeditionshistorie, han har gået over indlandsisen på ski flere gange og så er han eneste mand i verden, der har padlet rundt om Grønland i kajak. John arbejdede for Eigil Knuth to år og var ham på Peary Land Ekspeditionen 1966. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Lauge Koch var en effektiv ekspeditionsleder og hvis ikke den– så absolut en af de mest indflydelsesrige personligheder i dansk grønlandsforskning i 1920 og 1930’erne. Koch var geolog og kartograf, deltog på 2. Thule ekspedition, som var præget af sult og tragiske dødsfald og hvor der gik rygter om kannibalisme. Senere gennemførte han adskillige ekspeditioner, bl.a. Jubilæumsekspeditionen til Nordgrønland for at afslutte kortlægningen af Grønlands kyst og efter den stort anlagte treårsekspeditionen i 1931-34 kan man med rette påstå, at Koch nok var den største videnskabsmand blandt alle de mange danske grønlandsfarer. Dagens afsnit har fokus på 2. Thule-ekspedition.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Peter Dawes, Phd. i geologi, tilknyttet GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og så har Peter beskæftiget sig med Lauge Koch gennem størstedelen af hans Grønlands karriere og har bl.a. skrevet 3. binds værket ”The Koch Family Papers” og er nu aktuel med ”Expedition Relics – from high Arctic Greenland”. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Emilie Sannom - eller Mille, som hun blev kaldt - var i 1910 og 20’erne en af Danmarks største vovehalse. Hun var stumfilmsskuespiller, bla. i Italien og Tyskland og Danmarks første stuntkvinde - hun sprang ud af kørende biler og lod sig kører over af et tog. Mille var også den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark og så var hun luftakrobat med halsbrækkende og vanvittige shows på flyvemaskiner, hvilket til sidst kom til at koste hende livet. Efter hendes død skrev forfatteren Tom Kristensen et mindedigt til hende. På hendes gravsten er der gengivet nogle linjer fra digtet. Der står: "Frygten for Døden var ikke saa stor, større var Frygten for Livet paa Jord”.

Emilie Sannom var en utraditionel kvinde i sin samtid og en berømthed. Men så blev hun glemt og først fornyelig, takket været Det Danske Filminstitut blev hun vækket til live igen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Anne Schwartz. Anne er uddannet i filmhistorie på Københavns Universitet, redaktør for stumfilm.dk på Det Danske Filminstitut, hvor man netop er i gang med at digitalisere og tilgængeliggøre hele den danske stumfilms arv. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Anne Schwartz, projektredaktør på stumfilm.dk. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Allerede i 1912 tog Kaj Birket-Smith på sin første ekspedition til Grønland. Han var med Knud Rasmussen på den berømte 5. Thule Ekspedition og senere på en etnografisk forskningsrejse til Alaska ligesom han var med dele af Galathea 2. Kaj Birket Smith var tilknyttet Nationalmuseet, i næsten et halvt århundrede, hvor han fra 1940-63 var leder af Etnografisk samling. Han formåede om nogen at gøre det videnskabelige populært og tilgængeligt for et større publikum, og med hans mere end 200 videnskabelige bøger og afhandlinger bidrog han mærkbart til vores viden om Inuit.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hans Christian Gulløv, forhenværende museumsinspektør på Nationalmuseet, forfatter og antropolog. Hans Christian har skrevet adskillige bøger om Grønland og Inuit og da han startede på museet, arbejdede Kaj Birket Smith stadig på Etnografisk samling som pensionist. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I den iskolde vinter 1945 drager den 24-årige Johannes Nicolaisen afsted på en skifærd for at leve blandt samerne og deres rener. Da Nic, som Johannes bliver kaldt, rejste fra København, var det i en beigefarvet cottoncoat med et ekstra sæt undertøj, nogle sokker og et enkelt tæppe i sin rygsæk, hvor der også var plads til store drømme. Han ville studere samerne, tilegne sig deres viden om dyr og natur, og han ville opnå deres tillid, så han kunne få indsigt i deres kultur, deres levevis og deres kamp for rettigheder. Nic gjorde den antropologiske forskning til sit livs projekt ud fra følgende grundprincip: ”At have videnskabelig indsigt og menneskelig kærlighed til folket, man studerer, er en hovedbetingelse for at blive en god etnograf.” Den hjælpsomhed, han mødte blandt samerne, gav ham en dyb respekt for de mennesker, andre betragtede som primitive. Gang på gang slog han fast, at selv om kulturen var primitiv, var menneskene det ikke. Hans menneskesyn var derfor noget anderledes end det, der ellers prægede videnskaben lige efter krigen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ida Nicolaisen, antropolog med feltstudier hos Haddadfolket i Tchad, hos tuaregerne i Niger og ved flere langvarige ophold hos Punan Bah-folk i det centrale Borneo. Ida har været næstformand i Danidas styrelse og været vicepræsident i FNs "Permanente Forum for Oprindelige Folk" og så var Ida gift med Johannes Nicolaisen. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Den flamboyante læge og globetrotter, Hans Kaarsberg, var Sorøs excentriske storvildtsforfatter. I 1890 rejste han med tog og hestevogn gennem Europa, over Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet, før han nåede de kaukasiske bjerge. Med sans for at møde mennesker beskriver Kaarsberg de farverige kulturer, der var fremmede for de fleste danskere. Senere, på en rejse til Lapland, fortæller han om livet blandt Skandinaviens sidste nomader, samerne. Og han fortalte så godt, at han fik en stor betydning for en ung Karen Blixen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Journalist og forfatter Klaus Rothstein. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I 1930 drog Knud Holmboe ud på en vovelig rejse over Afrika. Fra Marokko i vest til Egypten i øst, krydsede han Sahara i bil. Knud havde konverteret til islam og havde lært sig arabisk, og han gik i lokalt tøj. Med stor nysgerrighed for især beduinernes levevilkår under den franske kolonisering og den italienske besættelse beskrev han en verden, som kun de færreste kendte til. Men hvad var det, der drev ham ud på eventyret? Og hvad skete der egentlig, da han forsvandt sporløst i ørkenen?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

Holger Rosenberg var forfatter og æresmedlem af Eventyrernes Klub, og som globetrotter oplevede han store dele af verden, inden det var muligt at bruge, fly, bil og internet. Som eneste danske journalist dækkede han OL i Athen i 1896, og senere tog han i Stanleys fodspor gennem Afrika. Men hans nok største bedrift var, da han rejste gennem Kina i 1909 - 2500 kilometer til fods med oppakningen på muldyr og elefanter. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Forfatter Lennart Weber

Jacques Cousteau, manden der opfandt det moderne dykkerudstyr, gjorde verden større for os alle med sine utrolige film om livet under vand. Franskmanden, som altid var iført sin ikoniske røde tophue, drog ud på mere end 50 dykkerekspeditioner. Med sit eget opfundne lungeapperat, SCUBA, på ryggen eller i sine egne konstruerede undervandsbåde dokumenterede han en verden, som kun de færreste havde oplevet. Cousteau, der vandt hele tre oscars og De Gyldne Palmer, blev verdensberømt for sine film og senere i livet blev han en stærk fortaler for, at vi skulle passe på vores planet og advarede verdens politikere om, at havene var syge.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Bo Skaarup, museumsdirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bo er uddannet havbiolog, har gennem mange år arbejdet med naturformidling, både som TV vært, som hajekspert på Kattegatcenteret, udstillingsleder på Aqua Ferskvandsakvarium og som formidlingschef i Nationalpark Mols Bjerge. Han har tilbragt årevis på havet og har siden han var knægt været begejstret for dagens hovedperson og krydset Jaques Cousteaus spor gennem store dele af sit liv.

Den unge italienske jæger og konservator Luigi Maria d. Albertis passer om nogen på denne sæsons tema, hvor vi fortæller om de mest vanvittige og excentriske eventyrere. Albertis elskede på sin egen aparte måde dyr, opera, fyrværkeri og drømte om – som den første udlænding – at komme i kontakt med "de ædle vilde” i Ny Guinuea indre.
Vi skal stifte bekendtskab med en antihelt. En flamboyant og uortodoks rejsende, der selv i sin samtid var en mundfuld for de fleste.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Koustrup, forlagsredaktør og forfatter.

Da Freya Stark var fem år gammel, kunne hun tale tre sprog. Da hun var 12 år, havde hun mistet et øre og en stor del af hovedbunden, da hendes hår havde siddet fast i en maskine. Da hun var 20 år gammel, arbejdede hun for The Bagdad Times, havde studeret litteratur, været sygeplejerske i 1. verdenskrig og lært arabisk. Denne nærmest kalejdoskopiske opvækst havde født en nysgerrighed på verden – på frihed – som prægede hende gennem et helt livs opdagelser og store rejser.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Nina Rasmussen. Forfatter og medlem af De Kvindelige Eventyrere og har gennem et helt liv rejst i 2CV, på motorcykel og på tommelfingeren. Med og uden familien og har tjent som et stort forbillede for mange. Nina har rejst de samme steder som Freya Stark, gennem Yemen, Mellemøsten og Iran.

Wilfred Thesiger brugte det meste af sit liv på at flygte fra den vestlige civilisation. Han rejste fra Afghanistan til Marokko og barfodet fulgte han beduinerne gennem Sahara. Thesiger var den første der opdagede The Empty Quarter og af araberne blev han kaldt: Mubarak bin Landan, ”den velsignede fra London”. Velsignet af en højere magt undgik han af dø, ikke en - men flere gange - af tørst og sult og hans utrolige rejser og historier fortæller om en verden, der snart ændrede sig for evigt.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, historiker, forfatter og museumsinspektør her på Nationalmuseet. Jesper har stor viden om ekspeditionshistorie og har gæstet Den Yderste Grænse en håndfuld gange.

Franske Philippe Petit overraskede verden, da han om morgenen 7. august 1974 begyndte sin poetiske og vanvittige linevandring mellem tvillingetårnene i New York. Hans vandring var en ting. Men den væsentlige udfordring var at komme op på det ene tårn med den 200 kilo tunge wire og få den over til det andet tårn. For han havde ingen tilladelse og kun få mennesker i verden kendte til den forrykte plan.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, medlem af Eventyrernes Klub, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig.

I 1977 begiver Robyn Davidson sig ud på en ni måneder lang rejse, som alle omkring hende anser for et livsfarligt og vanvittigt projekt. I selskab med fire kameler og en hund går hun 2000 kilometer tværs over det halve Australien, igennem ørkener, bjerge og øde områder ud til Det Indiske Ocean. Robyn foretager ikke rejsen for at blive berømt. Tværtimod. Hun ønsker at søge væk fra det moderne samfund. Hun er vred og opfarende og har det svært med at omgås andre mennesker. Men rejsen forandrer hende. Den kommer til at ændre hendes liv.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og har arbejdet på Danmarks Akvarium og Statens Naturhistoriske Museum. Hanne har længe været fascineret af ekspeditionshistorie og Robyns bog om rejsen ”egne vegne” gjorde et stort indtryk på Hanne.

I mere end 100 år er vi danskere rejst ud i verden på cykel. Den første europæer, der cyklede jorden rundt var dansk. Det samme var den første kvinde til at cykle jorden rundt og den første på cykel gennem Sibirien. Men kun de færreste havde rekorder for øje – de var drevet af eventyrtrang og udlængsel og ønskede selv at tegne stregerne på kortet. De ville selv bestemme tempoet. At rejse ud i verden på cykel – at være verdenscyklist – er en ufortalt dansk tradition. Cyklen demokratiserede eventyret. Fra de store økonomisk tunge ekspeditioner støttet af Kongehuset og store private firmaer, kunne verdenscyklisterne noget helt andet. Besad man blot modet og viljen, så var det op på jernhesten og ud på alverdens bagveje. I dette afsnit dykker vi ned i nogle af pionererne, nogle af de mest vilde og mest originale danske verdenscyklister.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, journalist, chefredaktør på Opdag Verden og med forfatter til bogen VELO – De danske verdenscyklister. Tore er selv verdenscyklist med mere end 50.000 km i sadlen. Han har cyklet Andesbjergene på langs, trampet fra Kina til Danmark, gennem USA, Mellemamerika og Centralasien samt brugt år på at zigzagge over utallige himmelstræbende bjergpas i Himalaya, Karakoram, Hindu Kush og Pamirbjergene.

Aleister Crowley, også kendt som The Beast 666, blev i sin samtid kaldt verdens ondeste mand. Han var en ledende skikkelse inden for 1900-tallets okkultisme og havde sin egen sataniske sekt på Sicilien, hvor der blev eksperimenteret med stoffer og sex, og hvor der gik rygter om, at han og hans kvindelige disciple filede deres tænder ned, så de kunne suge blod af hinanden. Men Crowley var også en tænker, digter og forfatter – en vanvittig provokatør og formentlig uden at vide det, tog han fat på ungdomsoprøret et halvt århundrede før tid. Han har ikke kun haft en stærk indflydelse på nyreligiøse bevægelser, men også på populærkulturen. The Beatles, The Rolling Stones, Led Zeppelin, David Bowie, Iron Maiden, TOOL var og er inspireret af ham. Rebelsk og grænseløs som han var, stod han som et frihedssymbol for mange. Hvad der er mindre kendt er, at Crowley også var en dygtig bjergbestiger og faktisk forsøgte at blive først på både K2 og Kangchenjunga.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Morten Beiter, forfatter og journalist ved Weekendavisen. Morten har skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade og flere bøger, blandt andet ”Mafiaen kommer” og ”Mand af ære”. Under en arbejdsrejse på Sicilien, kom han pludselig på sporet af Crowley, da han besøgte Crowleys forladte tempel, Thelemas Kloster.

I mange år strålede amerikanske Robert Pearys navn allerstærkest af alle de opdagelsesrejsendes navne. Han blev den mest berømte arktiske eventyrer, da han påstod at have nået Nordpolen som den første. Men i stedet for Peary skal du høre om dem, som stod i Pearys skygge. Dem som gjorde ekspeditionerne mulige, og som kun de færreste kender i dag. Du skal høre om hans hjælper, Matthew Henson, der fulgte Peary på alle store polare ekspeditioner gennem 18 år. De skal også høre om Odaaq, der med sine kundskaber og store viden spillede en afgørende rolle for Peary.

Medvirkende: Lisbeth Valgreen, cand.mag i grønlandske og arktiske studier, forfatter og redaktør. Tidligere kulturmedarbejder i det grønlandske hus i København og arkivchef ved Arktisk Institut.

De grønlandske medlemmer af de verdensberømte arktiske ekspeditioner fik en forsvindende lille del af berømmelsen og opmærksomheden, selvom det ofte var dem, der burde have fået den. De europæiske, amerikanske og danske deltagere betragtes fortsat i dag som nationale helte. Men de havde ikke haft succes uden deres grønlandske kolleger på ekspeditionerne. Selv i dag hører vi sjældent historierne fra grønlændernes perspektiv. For at rette op på det bringer vi derfor inuits egne stemmer fra den berømte 5. Thule-ekspedition og forsøger at placere dem i deres retmæssige position – nemlig i kernen af de arktiske fortællinger.

Medvirkende: Mari Kleist, ph.d. i arkæologi og har gennem det seneste årti arbejdet på feltprojekter på tværs af Canada og Grønland. Mari har forsket i inuits materielle kultur i Grønland og hendes forskning gik ud på at undersøge forskellige kunstneriske udskæringer produceret af præ-inuit Dorset-folket, og hvordan disse spillede en rolle i Dorset-folkets sociale liv.

En særlig tak til KNR for hjælpen med denne episode.

80 år før Columbus satte sejl for at krydse Atlanterhavet i håb om at finde en ny søvej til Kina, drog en bemærkelsesværdig kinesisk admiral ud på en række maritime opdagelsesrejser, hvis omfang ville have forbløffet manden, der opdagede den nye verden. Zheng Hes syv storslåede sørejser, der strakte sig fra Taiwan til Afrika, var en armada af mere end 300 skibe og talte 28.000 mand. Rejserne øgede kinesernes indflydelse i et hidtil uhørt omfang på et tidspunkt, hvor europæerne endnu kæmpede for at komme ud af Middelhavet. Hvem var denne kinesiske admiral Zheng He? Og hvad var det egentlig kineserne ville opnå med de her gigantiske ekspeditioner?

Medvirkende: Henrik Bjørn, har over fire årtier og 140 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af landets provinser. Henrik har boet i Kina i 14 år, taler kinesisk og er kinesisk gift. Han er uddannet mag. art i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina og har bl.a. udført langvarigt etnografisk feltarbejde blandt det kinesiske Dong-mindretal i den sydvestkinesiske Guangxi provins.

Tenzing Norgay nåede sammen med Edmund Hillary, som de første toppen af Everest i 1953. Han blev faktisk, og heldigvis, en berømthed i modsætning til alle de andre sherpaer, der siden start 1900-tallet har guidet, båret, slidt og slæbt og lagt ruter for udenlandske bjergbestigere. Lokale og dygtige folk, der faktisk lige siden Tenzings triumf og indtil for nylig meget sjældent har fået deres historier fortalt. Norgay er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge. Han har også selv stået på toppen af Everest. Søren har arbejdet tæt sammen med nepalesiske sherpaer store dele af sit liv.

Konebådsekspeditionen bestod af en række rejser til det uudforskede Østgrønland og havde to overvintringer med skiftende besætninger i årene 1883-1885. Ekspeditionen er primært kendt for kortlægningen af den østgrønlandske kyst, klima, geologi, flora, men den var også vigtig for den kommende danske kolonisering af østkysten. Som de første europæere lykkedes det ekspeditionen at nå helt op til Ammassalik på kysten, hvor de mødte folk, der kun i et meget lille omfang tidligere havde mødt danskere såvel som grønlændere fra syd og vest. Ekspeditionens succes skyldtes primært de grønlandske ekspeditionsmedlemmer.

Medvirkende: Peter Andreas Toft, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og ph.d. i eskimologi og arktiske studier og museumsinspektør i projektet Activating Arctic Heritage på Nationalmuseet. Peter har skrevet om Konebådsekspedition i det store værk, ”Dansk Ekspeditionshistorie”, som Nationalmuseet har udgivet.

I Nordafrika betragtes Ibn Battuta som en af verdens mest kendte opdagelsesrejsende – men i Danmark er der formentlig kun få der kender hans mageløse historie. Ibn Battutas rejse starter i Marokko i år 1325, med at han sætter sig på ryggen af et æsel for at drage på Hajj (pilgrimsrejse) til Mekka. Men hvad han ikke ved er, at han efter Mekka kommer til at gennemrejse hele den islamiske verden – fra Nordafrika over Kaukasus og Centralasien hele vejen til Kina, og at der kommer til at gå 25 år før han genser sin fødeby.

Medvirkende: Ahlam Chemlali, i gang med ph.d for DSIS, hvor hun forsker i migration og grænser, og bl.a. undersøger ruter og migrationsbevægelser, særligt i Nordafrika. Hun har mere end 10 år i felten som menneskerettighedsarbejder og forsker, rejst og arbejdet i krigs- og konfliktområder, og så har Ahlam rejst i flere af de samme områder som Ibn Battutas, bl.a. gennem Sahara og Centralasien. Medlem af De Kvindelige Eventyrernes Klub.

I årene 1853-83 var grønlandske Hans Hendrik med på fem store amerikanske og europæiske ekspeditioner, hvoraf flere havde til mål - som de første - at nå Nordpolen. Hans Hendrik var en fænomenal jæger, kajakmand og rejsende, og han er den primære årsag til at, i hvert fald den sidste ekspedition ikke blev en kæmpe fiasko, da han reddede livet på flere af de andre ekspeditionsmedlemmer. Hans Hendirk var også en del af den besætning, som blev fanget på en drivende isflage i et halvt år – hvilket må være en af de mest utrolige begivenheder i den arktiske opdagelseshistorie.

Hans Hendrik er uden tvivl en af arktiske eventyrere med størst erfaring og flest dramatiske hændelser på sin vej. Men hvem var han, og hvorfor var han så uvurderlig?

Medvirkende: Pauline Knudsen, arkæolog, har tidligere været ansat på Sisimiut Museum og Det Grønlandske Nationalmuseum og er i dag leder af Greenland Visitorcenter. Pauline har medvirket i en serie om grønlandske ekspeditionsdeltagere for KNR.

En særlig tak til KNR for hjælpen med denne episode.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal høre Tore Grønne fortælle om Annie Londonderry cykeltur ud i verden, vi skal med Helle Løvevild Golman til en stillehavsstrand i Canada, hvor en kystulv tygger i hendes mands gummistøvle, og vi skal høre Lars Gundersen fortælle om Klavs Becker Larsen, som kæmpede for at blive den første på toppen af Mount Everest.

Medvirkende: Helle Løvevild Golman, naturfotograf. Tore Grønne, journalist, forfatter og til daglig chefredaktør på Opdag Verden. Lars Gundersen, har siden 1987 rejst i hele Himalaya, har stiftet Kipling Travel.

Produceret i samarbejde med 24syv.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal med Rane Willerslev på ekspedition i Uganda, hvor han møder Ik-folket, vi skal med Naja Mikkelsen til Grønland, hvor to mænd efterlades i tre år i en lille træhytte, og vi skal høre Jesper Kurt-Nielsen fortælle om Ole Olufsens rejse ned ad Niger-floden.

Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet. Jesper Kurt-Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Naja Mikkelsen, barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen.

Produceret i samarbejde med 24syv.

Midt i den Kasakhiske ørken kører en stor, hvid Toyota stille af sted over sandet. Farten er helt i bund, så hjulene ikke hvirvler støv op og afslører bilens position. I horisonten kan man skimte lyset fra det kæmpemæssige russiske rumkompleks, Baikonur Cosmodrome. Et sted, der er under konstant bevogtning af bevæbnede, russiske sikkerhedsstyrker. I bilen sidder Morten Kirckhoff og Jan Elhøj - og deres plan er at snige sig helt ind i den topsikrede hangar, hvor rumraketterne står…

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Morten Kirckhoff, forfatter, fotograf og tv-vært på DR-serien “Nul Stjerner”.

Birgitte Gyrd og Hans Erik Rasmussen drog i år 2001 sammen med deres børn Silas på 2 år og Klara på 5 år ud på en langsom rejse i deres selvbyggede hestevogn, Karlsvognen. Gennem 5 måneder kørte de gennem Polen, Ukraine og Rumænien og blev hver dag mødt af nysgerrige folk, der inviterede indenfor. Det blev en rejse, der bød på et familieliv under usædvanlige forhold og et smukt og dybt indblik i vores østeuropæiske naboers liv.

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Birgitte Gyrd, billedkunstner og opbygger af bofællesskaber og Hans Erik Rasmussen, indehaver af rejsebureauet Rasmussen Travel, psykoterapeut og medlem af Eventyrernes Klub.

I dette afsnit af Den Yderste Grænse skal vi på feltarbejde i Grønland med professor i geologi, Minik Rosing. Udover at være en af verdens førende geologer, har Minik også talrige ekspeditioner til nogle af verdens mest utilgængelige afkroge bag sig - primært i Arktis, hvor han har studeret de oldgamle fjeldsider og uendelige gletscherlandskaber for at finde svar på vores klodes største spørgsmål.

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet.

Det er den 27. september 1989. Sovjetunionens øverste leder, Mikhail Gorbatjov, er på talerstolen i det sovjetiske parlament i Moskva. Talen transmitteres til hele unionen, hvilket betyder, at over 300 millioner mennesker har mulighed for at lytte med. Seancen forløber som planlagt - lige indtil Gorbatjov får øje på noget ud af det store vindue. I det strengt lukkede luftrum over Den Røde Plads svæver nemlig en kæmpemæssig, dannebrogsfarvet varmluftballon. Gorbatjov kigger måbende ud på pladsen, hvor dagens hovedperson, Kai Paamand, smiler fra kurven...

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Toni Paamand, ballonskipper og Kais enke. Toni var med under flyvningen over Moskva.
Foto: Toni Paamand.

Vi skal på tur med en af de absolut mest dedikerede eventyrere i landet. Erik har gjort tjeneste ved slædepatruljen Sirius og ved Jægerkorpset - herfra har han lært at overleve under selv de mest ekstreme forhold. Trods hans vilde baggrund, bliver alle hans færdigheder testet til det yderste, da han sejler hele den skandinaviske halvø rundt i kajak - en rejse på over 6.400 kilometer. Som om det ikke var nok, tager Erik senere til Alaska, hvor han i løbet af 72 dage vandrer alene tværs over det enorme landområde.

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Erik B. Jørgensen, Siriusmand, jægersoldat, foredragsholder og forfatter.

Jacob Holdt rejste som ung fotograf USA tyndt på må og få. Hans liv som vagabond ledte ham blandt meget andet forbi New York, hvor han ved et uheld kom til at smide Bob Dylan ud af en bar, og forbi utallige blodbanker - Jacob solgte nemlig sit eget blodplasma for at få råd til sine film. Efter flere år på fremmede sofaer og efter talløse møder med cracknarkomaner, bandekriminelle og marginaliserede afroamerikanere, blev hans skelsættende og anmelderroste værk “Amerikanske Billeder” til.

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Jacob Holdt, fotograf og forfatter.

Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

I år 1986 drager Lene Frøslev ud på sin første reportagerejse nogensinde - turen går til det krigsramte Afghanistan, hvor mujahideenerne kæmper mod invasionen fra Sovjetunionen. Denne hæsblæsende tur bliver startskuddet til en lang og bred karriere som krigskorrespondent, hvor Lene blandt meget andet oplever at blive beskudt af Israelsk militær i Gaza, snigskytter i Kosovo og holdt ved gunpoint i Nigerias tropiske mangroveskov.

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Lene Frøslev, journalist, forfatter og eventyrer.

Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.