Science Stories

The LHC is the biggest and most powerful particle accelerator in the World. Senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is explaning what is going on in Geneva and why the accelerator is producing more results than ever. Science journalist Jens Degett is interviewing Troels Petersen. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme: Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard? A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen. The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen Release date: 01.11.2024

Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme: Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard? A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen. The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen

All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth. Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University. In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett. Photo credit: Chris Heller for Science Stories.

You may have heard about about space telescopes and gravitational wave detectors which are new instruments for the investigation of space and the universe. Now a new instrument is being tested underneath the South Pole. It literally consists of a cubic kilometer large ice cube with detectors that can catch small light emissions from a long distance. This instrument is giving us a new look at the universe very different from the electromagnetic light we can see in a traditional telescope. Science Journalist Jens Degett is interviewing senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen about the new type of telescope and what it can measure. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

Several research groups all over the world are working intensively around the clock driving rowers around and making experiments on Mars. A lot is happening, and we are learning a lot every day. Senior researcher Morten Bo Madsen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen explains to science Journalist Jens Degett some of the latest results presented rently. Huge amount of water is detected beneath the surface of Mars. Astrophysicist states that travel to Mars can be done in two weeks with unlimited fuel and power. Stone with organic like materials collected to be sent to Earth. MOXIE a success! If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

Life has existed and evolved on earth for almost 4 billion years. Living organisms copy themselves from other life and central for all known life forms is the genetic code. We are used to hear life described by biologists. but physicists have access to tools which can give a different and to some extend deeper understanding of life. Science Journalist Jens Degett is visiting the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen, Denmark, talking with Professor in physics Kim Sneppen. If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

About fifty million individuals worldwide are affected by chronic hepatitis C virus. It has been one of the most expensive virus infections to treat, and it is an ongoing threat to global health. Now the virus has revealed a secret to a group of researchers in Denmark lead by Jannick Prentoe, from University of Copenhagen, after five years of intensive work. Link to article in Nature: Link to article in Nature: https://www.nature.com/articles/s41586-024-07783-5 If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats. We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which attack bacteria. The story is literally about life and death and most organisms on earth are being killed every week. Senior researcher Namiko Mitarai from the biocomplexity group at the Niels Bohr Institute in Copenhagen Namiko Mitarai is being interviewe by Science Journalist Jens Degett. The podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.

With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions. In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation. Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Gennem nogen tid har man kunnet høre politikere og meningsdannere tale om at skære ned på uddannelserne, gøre dem kortere og udhule indholdet, så man ikke behøver at kunne så meget. Antallet af studerende skal skæres ned, og det skal være sværere for mange at komme ind på den uddannelse de ønsker sig. Forskerne klager samtidig over at forskningsmidler som udbydes i fri konkurrence er stagneret i gennem de sidste år og helt galt står det til med EU-Midlerne der modregnes i forskningsbudgettet, så når forskerne har success til at hjemtage midler fra EU, så bliver der færre penge til den øvrige forskning. Hvad foregår der egentligt? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen om udviklingen inden for uddannelse og forskning. Er der et rationale bag, eller er forsknings og uddannelsessystemet bare meget dårlige til at forklare hvorfor de er vigtige?

Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute explains what superstrings and string theory is. He also explains why superstrings are popular among researchers. Science journalists Jens Degett is interviewing.

Midt i sommerferien 2024 afholdt Centre for Exolife Sciences på Københavns Universitet en konference om liv i universet. Konferencen havde været under forberedelse i fire år og omfattede 100 af de førende eksperter i exoplanetarisk liv. Med andre ord - Findes der liv uden for den jordklode vi lever på? Et tidligere interview med to af deltagerne af konferencen har været bragt under overskriften "Exoplanetary life conference 2024" I dette interview taler videnskabsjournalist Jens Degett med professor Uffe Gråe Jørgensen som er idemager og initiativtager til konferencen. Photo credit: Jens Degett Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde. Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs. Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised this week a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?" We may already have detected traces of life in the atmosphere of the distant planet called K2 18b. During four days in Copenhagen 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet. In this podcast science journalist Jens Degett is interviewing professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media. Photo credit: Jens Degett The podcast is supported by Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond

For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne. Foto kredit: Jens Degett For at forstå hvorfor det er vigtigt, er videnskabsjournalist Jens Degett taget ind på Niels Bohr Instituttet hvor han taler med Professor Jes Kristian Jørgensen. Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond Læs mere i Science, Reference: Abundant hydrocarbons in the disk around a very-low-mass star https://www.science.org/doi/10.1126/science.adi8147

This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from this history, we are just as doomed among the species on Earth as the Great Auk. The Great Auk was once a very common bird in the northern hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gisli Pálsson has found the description of how the last Auks were hunted down and killed. This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Auk disappeared. The story is both a tragedy, but it is also a symbolic story about how greed and ignorance can result in the extinction of important animals with major consequences for the food chain and an ecological balance forever. If this extinction of animals and ecosystems continues, the balance of nature could even threaten man. Videnskabsjournalist Jens Degett talked with med professor Gisli Pálsson fra Islands University.

We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”. Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?

When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and that we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life would be unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel? Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen. Photo: Jens Degett

Entanglement is here to stay. The podcast was recorded just after the announcement of the Nobel Prize in Physics 2022. This Nobel Prize was shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, which underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go. Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.

Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust. I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden. De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge. Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid. I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige. Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa. Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza. Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse? Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar. Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Videnskabernes Selskab

Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation at University of Copenhagen and explains what we can learn from the material collected in space compared to meteorites on Earth. Will we have a space mining industry in the future? How old is our solar system really? Do we find traces of life on pristine asteroids in space? Martin Bizzarro is interviewed by science journalists Jens Degett from Science Stories. Photo: Jens Degett The podcast on rocks in space is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein. To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena. Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe. Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen. Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto: Jens Degett

Seniorforsker Jens Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået. Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Den danske astronaut Andreas Mogensen er vendt tilbage til jorden efter ca. et halvt år på den internationale rumstation. Nu er Andreas tilbage i Danmark og videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har interviewet ham, om hvordan det er at opholde sig i rummet gennem længere tid i forhold til den første tur, der kun varede 10 dage. Andreas fortæller om arbejdsklimaet om rumsyge, om mikro tyngdekraft og hvordan det føles at møde den jordiske tyngdekraft, når man har svævet blandt skyerne i lang tid. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden. Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside. "Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro. Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam. I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger. Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage. Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning. Vi lægger rapporterne på hjemmesiden. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark. Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr. og vil kunne – ja hvad er det egentlig en computer til en lille milliard kan? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har fået Senior Vice President Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden til at fortælle om den nye supercomputer, der bliver den stærkeste på sit felt i Europa. Vi kan godt afsløre at de 700 millioner kun er en spæd start. Bare driften løber nemt op i 100 millioner om året. Men så får vi også skabt en lille revolution med kunstig intelligens og klima, medicin, sundhed og nye materialer til bygninger, fly og kvanteteknologi.

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm. Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.

Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, skrev i sidste uge (11 marts, 2024) en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence. Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift. I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur. Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.

Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om, hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får. Ernæringsforsker Sisse Fagt fra fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd, og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst. Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.

Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler. I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse. Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil... I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør den på din foretrukne podcast kanal.

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler. I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve. Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over. Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde. Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.

Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery? Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health. The Prize comes with 1,5 mio. DKK. Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.

Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden. Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen. Læs mere om HOPE projektet her: https://hope-project.dk/#/ Foto kredit: Jens Degett

Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid. Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris. Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger. Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne podcast fra september 2022 taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.

Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett

Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier. Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i videnskabens verden, men ikke alt til det gode. Havstrømme, klima, PFAS forurening og pandemier truer miljø og sundhed, men til gengæld er der flotte resultater fra rumfart og astrofysik. Lyt til alle udvalgte podcast i playlisten. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

Science Stories ønsker alle en glædelig jul! Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben? Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?

Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein. Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det. I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet. Foto kredit: Jens Degett.

Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker. En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager. Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd? Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet. Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden? Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt. Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Flere penge til rumforskningen. Minister giver 125 millioner ekstra i år. Mere end 300 deltagere havde fundet vej til SDU i Odense i sidste uge, hvor seks forskellige temaer fra rummet var på dagsordenen.Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund var i gavehumør, og der var en god stemning. Men hvorfor er vi pludseligt blevet helt vilde med rummet. Hvad giver det af muligheder, og hvilke interesser ligger bag? ESA direktør Toni Tolker-Nielsen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om den store interesse for rummet både i Danmark , Europa og resten af verden. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer. Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet. Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere. Før de viser egentlige tegn på sygdommen. Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere. Han fortæller om resultaterne i en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development. This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature. In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation. Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande. I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har forurenet vandet med gødning og næringsstoffer. I dag er der ikke engang døde hummere at vise frem længere – bare et dødt bund-landskab med iltsvind og ildelugt. Men hvad er hummeren eller krebsdyr egentligt for nogle dyr og hvad kræver de af deres omgivelser. Videnskabsjournalist Jens Degett har inviteret seniorforsker emeritus Jens Høeg fra Zoologisk Museum i København til en snak om krebsdyr. Hvad kan vi lære fra Aral søen i Rusland, og kan krebsdyrene hjælpe til med at rense vandet for næringsstoffer.

På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen. Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer. Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde. Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS. I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter. Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of. Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories. The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.

Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem. Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.

Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først? I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej. Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne. Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler. Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform. Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk. Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS

Da Andreas Mogensen var i Danmark for et par måneder siden optog Science Stories dette interview. Det giver et godt indtryk af hvor spændende men også udfordrende livet som astronaut bliver for Andreas Mogensen det næste halve år. Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen forsket i komplekse systemer i biologiske organismer. Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens celler kan udnytte deres naturlige reparationsmekanismer optimalt. Ved at koncentrere proteinet P53 på de steder i cellen hvor DNA skaderne er opstået kan kan forskerne få cellerne til at lave en dråbe-struktur, der kan samle de proteiner som er nødvendige for at reparere DNA reparationen bedst muligt. På denne måde kan cellen mindske sandsynligheden for at nogle mindre genfejl i en kropscelle udvikler sig til cancer. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Mathias Heltberg. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Læs mere på Niels Bohr Institutets hjemmeside: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2023/ny-forstaaelse-af-kroppens-celler-slaar-i-takt-som-bornholmerure/

Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordatlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være. Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kollapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige. Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selvom ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer professor Susanne Ditlevsen.

Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast, som også giver en status for COVID-19 pandemien i Danmark og globalt. Podcasten trækker linierne og historien om COVID-19 op til i dag. I podcasten bliver professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med andet reviderede oplag af en bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle. Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har haft den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut. Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Professor Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fem programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Næste podcasts i serien: Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde. Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs. Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og den lille Mars helikopter, Ingenuity har fundet noget, der kunne minde om liv. Nogle forskere mener dog stadig, at der kan være liv på Mars, men man skal lede et helt andet sted. En af dem er Professor Kai Finster fra Institut for Biologi på Århus Universitet. I podcasten taler Kai Finster med Jens Degett fra Science Stories om betydningen af at finde liv uden for jorden, og hvordan man skal lede efter spor af liv på Mars. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Næste podcasts i serien: Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fem podcast som blev optaget foråret 2020. Vi følger op med en spritny podcast som gennemgår hvad vi har lært om virus gennem de seneste år og hvad man kan forvente fremover. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med anden udgave af hans bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen. For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv? Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker. Næste afgang for Andreas Mogensen mod ISS er til august. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori. Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer. Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe, men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter. Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Penge er ikke hvad de har været. Det er blevet en hel videnskab at forstå pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund. Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum. Foto kredit: Henrik Prætorius

PFAS er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været opmærksom på stofferne i vores drikkevand og i miljøet men på det seneste har man fundet ud af at PFAS stofferne er langt farligere for mennesker og miljø ind hidtil antaget. Et eksempel er at man blandt andet tilskriver PFAS som årsagen til et fald i fødselsvægten i Danmark. En anden snigende fare i vores brug af vand er legionella bakterier, som især i sparetider, hvor man skruer ned for det varme vand, kan sprede sig i vandforsyningen. Det er især hvis man tager brusebad eller på anden måde bliver udsat for forstøvede vanddråber at legionella kan angribe lungerne og give infektionssygdom med meget stor dødelighed. I 2021 blev der registreret 39 legionella dødsfald i Danmark. Problemet kan være langt mere udbredt, da det ikke altid at legionella er mistænkt som årsag. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I denne uge blev resultaterne af NASA's Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret som forsidehistorie i Nature. Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds. DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide. Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden. Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det. Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS Animation af kendte asteorider, som Uffe Gråe Jørgensen omtaler i podcasten: https://www.youtube.com/watch?v=vfvo-Ujb_qk

Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam. I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger. Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage. Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Vi hører ofte om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden. Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning. En af de virksomheder er Space Composite Structures Denmark, der med sine med 8 medarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composite Structures Denmark. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I 2021 mens COVID pandeminen hærgede sad vi med masker og lange mikrofonledninger og optog denne podcast om behovet for en mere præcis dansk tid, som i Danmark kan bruge som fælles reference. Nu er tiden kommet dertil at Danmark har fået sin egen tid, og derfor fandt vi det passende at sende denne podcast om, hvorfor præcis tid er så vigtig. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som reference, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid er blevet vigtig infrastruktur. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence. Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU. foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden. Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge. Foto kredit: Jens Degett Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge by Science Stories is licensed under a Creative Commons License.

With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions. In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation. Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Det tog mere end 50 år fra Einstein offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om at forstå sorte huller fra et kvantemekanisk såvel som et relativitetststeoretisk synspunkt. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS

Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne. Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man? Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm. Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.

Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener. Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND, Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

I år 2000 vedtog EUs Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer. I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND på Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen. Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år. Vi bevæger os vidt fra James Webb Rumteleskobet til immunsystemet, astrofysik, fødsel og psykisk sårbarhed, kvanteteknologi, flyvende tallerkener, , mitokondrier, rygmarvens styring af bevægelse og ikke mindst Morten Meldals nobelpris i klik-kemi. God fornøjelse.

Science Stories ønsker alle en glædelig jul! Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben? Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?